Indlæser Begivenheder

The Amy Winehouse Band

12. november 2023 | 20:00

Den 12. november bliver det muligt at mindes Amy Winehouse og hendes banebrydende musik ved en koncert i Alsions koncertsal i Sønderborg.

Det originale band, som stod bag Amy Winehouse – både under koncerter og i pladestudiet – giver en koncert for at mindes hendes musik, hendes person og hendes alt for korte liv.

Amy Winehouse fik sin første pladekontrakt som 19 årig i 2003 og nåede at udgive 2 album inden hun døde som 27 årig. I 2009 blev hun valgt som bedste britiske kvindelige sanger ved Brit Awards, men berømmelsen var international og skaffede hende også en stor fanskare i Danmark.

Vi kan takke hendes musikalske mentor, nære ven og bassist i bandet, Dale Davis, for at koncerten er kommet i stand. Bandets medlemmer kan alle deres kram og holder stadig sammen, men uden Amy Winehouse er der tomt ved mikrofonen. Alt materialet ligger klart og sangene er skrevet, men hvem kan tage udfordringen op og levere Amys sange på en troværdig måde?

Valget faldt på en exceptionel ung vokalist, Bronte Shand. Med hende ved mikrofonen og det oprindelige og kompetente band i ryggen, tager hun os tilbage til dengang Amy Winehouse selv trykkede den af ved sine utroligt intense koncerter.

De to album, som Amy Winehouse nåede at udgive, var ret forskellige. Det første, ”Frank”, er ret jazzet og reflekterer hendes tidlige påvirkninger fra jazzens store croonere som Frank Sinatra.

Det følgende og sidste album, ”Back to Black”, afslørede den vildskab og skarphed, som nok er det, de fleste forbinder med Amy Winehouse. Især nummeret ”Rehab”, som er oprørsk og selvbiografisk, står klart i erindringen. Det afspejler den tragedie med stof- og alkoholmisbrug, som desværre endte med at stjæle Amy Winehouse fra os.

Bandet og ikke mindst Bronte Shands vokal giver os nu muligheden for at leve os 15 år tilbage til ”Rehab”, ”Back To Black”, ”Valerie”, ”Love Is A losing Game”, ”Tears Dry On Their Own”, ”I’m No Good” og mange flere Amy Winehouse hits, som bringer minderne frem.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
12. november 2023
Tidspunkt:
20:00
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Koncertsalen Alsion
Alsion 2
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps