Indlæser Begivenheder

En aften på Sandbjerg Gods – vildtaften og foredrag med Tom Buk-Swienty

13. november 2023 | 18:00 - 21:00

Vi slår dørene op til en spændende aften, der byder på først en lækker 2-retters vildtmenu og dernæst foredrag med bestseller-forfatteren Tom Buk-Swienty.

Med afsæt i sin seneste bog, fortæller Buk-Swienty om de sønderjyske mænd, der blev tvunget i krig på tysk side under 1. Verdenskrig og sendt til Afrika på en hemmelig mission, hvor de endte som jaget vildt. Et stykke medrivende dansk verdenshistorie.

Foredraget vil blive suppleret med enestående samtidige fotografier, der bringer tilhørerne helt tæt på de dramatiske begivenheder, og desuden vil Buk-Swienty berette om sine egne mange ophold i Tanzania i forbindelse med sin research og skrivearbejdet.

Aftenens menu indtages i Magasinet fra kl. 18:00-19:30 – først serveres der vildtboullion med vagtelæg og syltede svampe og derefter krondyrsfilet med kålrabi, brunede løg og kartofler i papir. Menuen inkluderer 2 glas vin, og denne aften bydes der på sydafrikanske vine, henholdsvis hvidvin 2022 Chardonnay Rooiberg Winery og rødvin 2021 Shiraz Rooiberg Winery.

Middagen rundes af med kaffe og petitfour i Stalden Auditoriet, hvor foredraget finder sted fra kl. 19:30-21:00.

Praktisk info

Prisen inkluderer: 2 retters menu, 2 glas vin, kaffe og petitfour samt foredrag.

 

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
13. november 2023
Tidspunkt:
18:00 - 21:00
Pris:
650,00 Kr
Begivenhed Kategorier:
, ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Sandbjerg Gods
Sandbjergvej 102
Sønderborg, 6400
+ Google Maps