Vintersæson

 Vintersæsonen løber fra den 1. september til den 31. maj.

Åbningstiden er alle dage fra kl. 05-18.

I denne periode er der ikke livredder til stede, og der vil udelukkende være adgang for betalende gæster.

Hvad koster det at bruge havnebadet?
Vintersæsonen

Hvis du er medlem kan du bruge havnebadet ubegrænset hele året. 

Indmeldelsesgebyr: 250 kr.

Årligt kontingent: 550 kr.

Gebyr til adgangsbrik: 75 kr.

Dagsbillet inkl. Adgang til sauna: 40 kr.

Sommersæsonen

Det er gratis at benytte havnebadet i sommersæsonen d. 1. juni til d. 31. august.

Sommersæson

Den officielle sommersæson fra den 1. juni til den 31. august. Der er gratis adgang til havnebadet i denne periode.

Åbningstiden for havnebadet er kl. 10-18 alle dage.

I sommersæsonen er der bemanding med livredder i åbningstiden fra den 1. juni til den 31. august.

Generelt

Havnebassinet vil kunne rumme op til 250 gæster ad gangen. Ved de to indgange kommer der tællere op og et lyssignal, der giver gæsterne grønt eller rødt lys.

Det vil hele året være muligt at gå en tur rundt på øverste dæk med undtagelse af de dage, hvor vejrsituationen ikke tillader færdsel på gangbroen af sikkerhedsmæssige hensyn.

 

Adgang

Det er nemmest at komme til havnebadet til fods eller på cykel.

Kommer du i bil, så parker enten i Havnens P-hus, Nr. Havnegade 42 i Sønderborg eller ved Verdens Ende.

Havnebadet Sønderborg ligger i Alssund i den nordlige ende af Sønderborg Havn, og det kan rumme op til 250 gæster ad gangen.

Havnebadet er delt op i tre bassiner. Det største bassin måler 25 meter på den længste side, det mellemste er udspringsbassinet, og det mindste bassin er for de små og får som det eneste bassin en fast bund. Her vil vanddybden kun være 30 cm. Derudover er der omklædningsfaciliteter og sauna.

Under vandoverfladen kommer der kraftigt net i siden af alle bassiner. Det skal forhindre badende i at dykke ind under broerne og ud i sundet. Nettet vil også kunne stoppe marsvin, sæler og større fisk i at forvilde sig ind i badet. Det vil ikke hindre gennemstrømningen, der skal holde badevandet frisk.