Indlæser Begivenheder

SDB:DOX: Før Stormen i Gråsten

20. marts | 17:00 - 19:00
Se dokumentarfilmen “Før stormen”, en respektfuld skildring af et særegent samfund, der skaber en akut bevidsthed om de udfordringer Mandø og andre øer står over for.🎬
FØR STORMEN 🌊
De 27 beboere på Vadehavsøen Mandø oplever konsekvenserne af klimaforandringerne i form af tiltagende storme og risikoen for vandstigninger og omfattende oversvømmelse. Ikke desto mindre klamrer de sig stædigt til deres identitet som øboere, som de har gjort i generationer.
FØR STORMEN giver et stærkt indtryk af livet på én af Danmarks 27 småøer og de trusler som i øjeblikket er med til at sætte spørgsmålstegn ved øernes fortsatte eksistens. Filmen skildrer situationen som den opleves (og leves) af Mandøs sidste faste beboere, der stædigt forsøger at negligere truslen fra havet og en fatal affolkning af øen. På den måde udgør filmen et tidshistorisk dokument, ikke blot af Mandø, men af den uddøende danske småøsamfund 📽
FØR STORMEN rammer vores nysgerrighed med en lun og underspillet humor, – persongalleriet bekræfter os i vores egne særheder og giver os et indblik i et ‘eksotisk’ hjørne af vores eget land. Filmen placerer sig nærmest mirakuløst som en nutidig fortælling a la Søren Ryge om helt almindelige – og dog usædvanlige – danskeres liv, som det leves, netop nu, et helt andet sted i Danmark.
Filmen var nomineret i hovedkonkurrencen på verdens største dokumentarfilmfestival, IDF i Amsterdam i november 2023 🏆
Filmen vises i samarbejde med Kultur i Gråsten.
SDB:DOX
Fra 15.-27. marts 2024 kan du opleve et udvalg af de allerbedste nye danske og internationale dokumentarfilm, når CPH:DOX og Sønderborg Kommune inviterer til en festival med dokumentarfilm, samtaler, oplæg og events.
SDB:DOX vises i samarbejde med og er støttet af Sønderborg Ungdomsråd, Biblioteket Sønderborg, Mejeriet Sønderborg, Sønderborg Kommune, Kultur i Gråsten.
Støttet af Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden, DFI og LINAK.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
20. marts
Tidspunkt:
17:00 - 19:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, , , ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

BHJ Kultursalen Ahlmannsparken
Ahlefeldvej 4
Gråsten, 6300
+ Google Maps