Indlæser Begivenheder

SDB:DOX // Efterklang – The Makedonium Band

15. marts | 19:00 - 22:00

VELKOMST AF INSTRUKTØR ANDREAS JOHNSEN OG MINIKONCERT MED EFTERKLANG

Aftenen starter med en filmvisning af dokumentaren ‘Efterklang: The Makedonium Band’ (varighed 80 minutter, engelske undertekster). Dokumentaren er filmet og instrueret af Andreas Johnsen, som flere gange tidligere har deltaget på CPH:DOX, med film som Kidd Life (2012) og ‘Ai Weiwei: The Fake Case’ (2013).

Før filmen byder instruktøren kort velkommen og efter filmen er der en minikoncert med det evigt udforskende danske band Efterklang, som vil optræde for os som trio i et stripped down format.

EFTERKLANG: THE MAKEDONIUM BAND:
20 år inde i deres musikalske levetid har Efterklang fået en idé: de vil til Nordmakedonien og bruge en uge på at sammensætte et band af lokale musikere, så de kan lave en performance foran det arkitektonisk vanvittige monument Makedonium, der hylder landets frihed og uafhængighed.

Med sit skarpe blik for drama og detaljer har instruktør Andreas Johnsen (’AiWeiWei: The Fake Case’, ’Kidd Life’, ’Bugs’ m.fl) skabt en herlig rundtur i Balkanlandets musikalske kultur. Filmen er et dyk ind i den alternative, kreative proces hos et af Danmarks mest udforskende bands, hvor der ikke bliver set skævt til en, hvis man pludselig tager sin hjemmelavede sækkepibe, lavet af mavesækken fra en ged, frem midt i en øver.

Det bliver en ekstraordinær oplevelse, du ikke vil gå glip af!

Om Efterklang
Siden deres debut i 2003 har Efterklang udgivet en række anmelderroste album og turneret internationalt med deres både inkluderende og eksperimenterende musik, der på innovativ vis fusionerer elementer fra pop, indie-rock, post-rock og elektronisk musik.

Efterklang består af de tre barndomsvenner Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg. Derudover inviteres andre musikere og kreative kræfter ind i kortere og længere perioder, hvor de får frihed og ansvar for at præge det kunstneriske udtryk. Dette kommer særligt til udtryk ved bandets mange medrivende koncerter. Over årene er det blevet til mere end 750 optrædener verden over på ikoniske scener som Sydney Operahus, Elbphilharmonien, Operaen i København og ikke mindst fire shows på Roskilde Festival.

Bandet har tidligere udgivet dokumentarerne ‘An Island’ og ‘The Ghost of Piramida’, instrueret af henholdsvis Vincent Moon og Andreas Koefoed og er desuden medstiftere af internetradioen The Lake. Tidligere har bandet drevet pladeselskabet Rumraket, hvor de udgav musik med kunstnere som Grizzly Bear, amiina og Taxi Taxi!.

Om Andreas Johnsen
Den efterhånden legendariske, autodidakte auteur, Andreas Johnsen, har de sidste 22 år stået bag en perlerække af internationalt anerkendte, prisvindende dokumentarfilm, der er blevet vist verden over i biografer, på TV og sågar Netflix. Andreas Johnsen, der af flere kritikere er blevet kaldt en af vores bedste dokumentarister herhjemme, er kompromisløs i sin tilgang og sin metode og han producerer og filmer også altid sine film selv.

SDB:DOX vises i samarbejde med og er støttet af Sønderborg Ungdomsråd, Biblioteket Sønderborg, Mejeriet Sønderborg, Sønderborg Kommune, Kultur i Gråsten.

Støttet af Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden, DFI og Linak.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
15. marts
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Pris:
145 Kr
Begivenhed Kategorier:
, , , ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Sønderborghus
Martin Nyrops Plads 2
Sønderborg, 6400
+ Google Maps