

Frivillig til Tour de France
Bliv frivillig. Oplev Tour de France fra første række.
Nu har du chancen for at høre mere om, hvordan du kommer med på holdet som frivillig verdens største cykelløb og blive en del af touren. Det sker på Sønderborg Teater 7. marts 2022.
Kom og hør sjove anekdoter og det arbejde, der ligger bag at få Touren til Danmark, når vi starter aftenen ud med et inspirationsoplæg v. talsperson for Grand Départ Copenhagen Denmark, Alex Pedersen.
Bliv klogere på de konkrete opgaver, når du møder tovholderne for de forskellige områder bag touren i Sønderborg Kommune.
Hør, hvordan netop du kan være med som frivillig, og mød Sønderborg Kommunes projektleder Bente Blenstrup, som giver et indblik i planlægningen.
Der vil være informationsstande, hvor du før og efter kan stille uddybende spørgsmål til de forskellige opgaver.
Standene er åbne fra kl. 18.00 -18.30 og igen kl. 20.30 – 21.30.
Program
18.30 – 18.35
Velkomst v. Borgmester Erik Lauritzen
18.35 – 19.15
Inspirationsoplæg v. Alex Pedersen, talsperson for Grand Départ Copenhagen Denmark
19.15 – 19.25
Oplæg om rollen som official v. Jan Fälling Samuelsen, overordnet ansvarlig for rute, logistik, sikkerhed og frivillige for Tour de France i Danmark
19.25 – 19.30
Oplæg om rollen som frivillig
19.30 – 20.00
Oplæg om frivilligopgaver
20.00 – 20.15
Oplæg fra en superfrivillig og en lokal cykelklub. Hvad får du ud af at være frivillig?
Kl. 20.15 – 20.30
Status på arbejdet med Tour de France i Sønderborg Kommune