Nu genopstår kultfiguren damen med de blå tænder i en musikalsk forestilling. Figuren blev skabt af Mette Horn og Lotte Svendsen til TV-satiren Emmas Dilemma.
Damen med de blå tænder fylder 60 år, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte.
Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.
Medvirkende: Mette Horn, Torben Steno, Christiane Bjørg Nielsen og Sophie Marie Jeppesen
Manuskript: Lotte Svendsen
Instruktion: Christoffer Berdal
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Producent: Folketeatret
Sønderborg Teaterforening præsenterer denne skønne forestilling.