Indlæser Begivenheder

Kære Larsen

29. september 2023 | 20:00 - 22:30

Kim Larsens elskede musik vækkes til live af Anders Munch og Broderskabet, som du kan opleve i Alsion i Sønderborg i selskab med 14 af landets dygtigste symfoniske musikere

Trubaduren og guitaristen Anders Munch og bandet Broderskabet har siden 1995 underholdt tusindvis af danskere med sange fra Kim Larsens og Gasolin’s omfattende musikalske repertoire

Nu kan du i Alsion i Sønderborg opleve Anders Munch og Broderskabet i følgeskab af Drømmestrygerne, som er 14 professionelle musikere fra landets symfoniorkestre. Det giver musikken helt nye dimensioner. Ja, det giver gåsehud på armen, for man både føler og mærker musikken på en meget mere intens måde.

Kom og syng med på alle de udødelige klassikere når Anders Munch med sit store orkester hylder vor alles meget savnede nationalskjald. Få gåsehud, når Drømmestrygerne følsomt understreger, at der med Kim Larsens skønne melodier er skabt noget, som til evig tid vil binde os sammen som danskere.

Du har garanteret din helt egen Kim Larsen-favoritsang, som måske giver dig minder om din ungdom, eller som binder dig og din kærlighed sammen. Kim Larsen-sangen, du præsenterede for dine børn. Minder om dine kære, der ikke er her mere – og du kunne sikkert blive ved med mange flere eksempler.

Kim Larsen kunne noget helt enestående; han kunne samle dig og mig, og hans fantastiske sange skabte fællesskab og mangfoldighed. Hvor Kim Larsen befandt sig, var der plads til alle.

Anders Munch har i 2022 skrevet den smukke hyldestsang til Kim Larsen Kære Larsen, som også er navnet på denne turné, som Anders Munch og Broderskabet drager afsted på i 2023.

Når du køber din billet, er du med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge samt ensomme ældre. Læs mere på www.andersmunch.dk og www.bordogstol.dk.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
29. september 2023
Tidspunkt:
20:00 - 22:30
Pris:
400 Kr
Begivenhed Kategorier:
, ,
Begivenhed Tags:
, , ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Alsion 2, 6400 Sønderborg
Alsion 2
Sønderborg, 6400
+ Google Maps