I weekenden den 3.-4. september går March mod Ensomhed igen gennem Sønderborg Kommune. Kommunens Sundhedsudvalg inviterer borgerne til at gå med, for at sætte fokus på vigtigheden af fællesskab.

Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 vandrer Patrick Cakirli fra March mod Ensomhed 2.000 kilometer gennem Danmark i kampen mod ensomhed. Det gør han for at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring såvel som for at samle ind til March mod Ensomheds Landsindsamling.
Lørdag den 3. september og søndag den 4. september er Sønderborg Kommune vært for arrangementet, når han går gennem kommunen sammen med medlemmer fra Sundhedsudvalget og alle andre borgere, der har lyst til at slutte sig til marchen.
Lørdag går turen fra havnen i Fynshav til Rådhuset i Sønderborg. Der vil være forfriskninger og masser af godt fællesskab undervejs, og dagen slutter med fællesspisning og et foredrag med Patrick Cakirli.
Søndag morgen er Sundhedsudvalget vært ved morgenkaffe på Rådhustorvet, inden turen går mod kommunegrænsen til Aabenraa.
Yderligere information og tilmelding: