Indlæser Begivenheder

Uden kryptering, ingen internet – livestreaming fra Aarhus Universitet

14. november 2023 | 19:00 - 21:00

GRÅSTEN: Kryptering sikrer, at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når du bruger din netbank. Udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.

Vi har på kort tid flyttet store dele af vores liv ud på internettet – både privat, arbejds- og forretningsmæssigt. Mange systemer ville bryde sammen hvis alle havde agang til alt på nettet. Det ville fx betyde at ingen brugernavne og passwords var sikre, og der ville ikke være nogen garanti for at det du sender når frem uden at være manipuleret. Den eneste teknologi der kan løse det problem er kryptografi. Hør fx om hvad der egentlig foregår – herunder matematikken bag – når din browser laver en sikker forbindelse til en webside, og hvad du selv skal være opmærksom på i den forbindelse.

 

Selvom meget i de senere år er digitaliseret i vores danske samfund, er vi ikke nær så digitale som mange tror. Der er meget store, fundamentale dele som endnu ikke er digitaliseret, men som har potentiale til at blive det og som vil have økonomiske, tidsmæssige og praktiske fordele – og fx mindske antallet af tvister, retssager, brug af advokater mv. Hør om hvilke perspektiver der her er i teknologien ’blockchain’.

 

Om forelæserne:

Ivan Damgård er professor i datalogi ved Aarhus Universitet. Han forsker i kryptologi og datasikkerhed og den matematik der ligger bag. Et centralt emne i Ivans forskning er såkaldt ’multiparty computation’ som er en teknologi der bl.a. kan sikre at personlige data kun anvendes til de formål som ejeren har godkendt – uden at man behøver at stole på alle de aktører der indgår. Ivan er desuden medstifter af virksomhederne Cryptomathic, Partisia og Sepior.

 

Jesper Buus Nielsen er professor i datalogi ved Aarhus Universitet. Han forsker i teoretisk kryptografi og distribuerede systemer. Han er medstifter af virksomhederne Partisia og Sepior. Han har været med til at designe de to kommercielle blockchains: Partisia Blockchain og Concordium Blockchain.

 

Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som er foredrag der livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet. Her har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Der er fri entré til foredragene. Man kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget ved at sende en sms eller et tweet.

Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet, og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
14. november 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
Gratis billet
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside