Indlæser Begivenheder

SPIN – Udstilling af Lisbeth Eugenie Christensen på Augustiana

5. februar 2022 | 12:00 - 15. maj 2022 | 16:00

Lisbeth Eugenie Christensen forvandler Det Hvide Palæs første sal til et ’raritetskabinet’ bestående af en stor samling papirarbejder i større og mindre formater. Disse præsenteres i form af en alternativ salonophængning, som generøst spiller op til udstillingsrummenes herskabelige karakter og den nyklassicistiske stil, der er et gennemgående træk ved bygningens arkitektur og særligt fremtrædende i det rigt dekorerede interiør qua de hvidmalede paneler, vinduer, døre og indrammede lysindfald.

Billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen bor og arbejder i naturen og inspireres af denne. I sin praksis har hun gennem årene rendyrket tegningen til et konsistent, forfinet og præcist udtryk. Hendes på en gang formelle og natur-inspirerede værker rammer – i kraft af deres stramme, men også sanselige karakter – en tone, som klinger rent i mødet med palæets stringente arkitektur og det omgivende udstrakte parkrum omkranset af fjord og skov.

Udstillingens titel Spin hentyder til både det at spinne rundt om sin egen akse men også at dreje fortællingen i en bestemt retning. Det harmonerer godt med Eugenie Christensens fokus på den del af sin kunstneriske praksis, som handler om at udtrække eller destillere velkendte naturelementer. Forstærke dem og præsentere dem i en ny og fortættet udgave.

I forbindelse med udstillingen afholder Lisbeth Eugenie Christensen to weekenddage med ‘værkstedssamtaler’, hvor kunstnere i lokalområdet og elever fra kunstskolen inviteres til at få faglig sparring på deres kunstneriske projekter og praksis.

Foto: ‘SPIN’ på Augustiana af IDOART Agency

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond & Det Obelske Familiefond.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Start:
5. februar 2022 | 12:00
Slut:
15. maj 2022 | 16:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Augustiana Kunstpark & Kunsthal
Palævej 10-14
Augustenborg, 6440 Danmark
+ Google Maps