Indlæser Begivenheder

Rock i Mølleparken

5. maj | 18:00 - 23:30

Program 

  • 18.00: Support: Ilsey
  • 18.45: Support: Zididada
  • 20.30: TRAIN

 

Om Train 

TRAIN er et band langt ud over det sædvanlige. Trods en ydmyg start i San Fransisco for 30 år siden, har det skabt sig en fanskare over hele verden. TRAIN fylder stadions, når de turnerer, så Mølleparkens hyggelige rammer bliver en behagelig overraskelse for bandet, som her får mulighed for at give en af sine mere intime koncerter, hvor de kommer tæt på publikum.

En stribe Grammyer for bandets største radio hits har skabt opmærksomhed omkring TRAIN og skubbet til salget af over 10 millioner album, men det er især Spotify, der med over 18 millioner månedlige afspilninger, har gjort bandets musik tilgængelig overalt.

Hits som ”Drive By”, ”Drops of Jupiter (Tell Me)” og ikke mindst monster-hittet ”Hey, Soul Sister” har med sine 1,2 milliarder afspilninger bragt TRAIN frem i første række. Deres seneste album ”AM Gold” er fra 2022, mens ”Save Me, San Francisco” markerer et af bandets højdepunkter, hvor de efter en kort nedtur kom stærkt tilbage, båret frem af en entusiastisk fanskare på deres hjemmebane.

For danske Led Zeppelin fans vil albummet ”Train Does Led Zeppelin II” fra 2016 være værd at lytte til. Selv om TRAIN er et topnavn med egne hits, hylder de her deres eget forbillede med et album, hvor de sang for sang giver deres egen version af det episke ”Led Zeppelin II” album.

På trods af succesen er og bliver bandets sanger og stifter, Patrick Monahan, en ydmyg person. Mellem koncertturneer og de 9 studiealbum, TRAIN har udgivet, finder han tid til at passe en større vinproduktion, hvor de enkelte vine får navn efter de hits, bandet får. En del af overskuddet bruges på at skabe opholdssteder for udsatte familier.

Som opvarmning spiller den californiske singer-songwriter Ilsey Juber. Hun har i 2023 udgivet 2 af sine egne sange, ”Yellow Roses” og ”No California”, samt sin egen version af Neil Youngs ”Heart of Gold”. Med et månedligt lyttertal på Spotify på 1,3 millioner er hun et navn på vej op.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
5. maj
Tidspunkt:
18:00 - 23:30
Pris:
425 Kr
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Mølleparken
Kærvej
Sønderborg, 6400
+ Google Maps