Indlæser Begivenheder

Rock i Mølleparken

30. august | 20:00 - 23:30

Koncertaften i Mølleparken med både Poul Krebs, Michael Falch og Rikke Thomsen.
Een billet til denne aften (eller partoutkort) giver adgang til begge koncerter.

Rikke Thomsen giver den gas
Aftenens koncerter indledes af vort lokale stjerneskud, Rikke Thomsen. Hun har allerede skabt sig en fanskare, som kan synge med på hendes sange – å synnejysk. Hendes forårskoncert i Alsion er allerede udsolgt, så koncerten i Mølleparken giver en ny chance til dem, der ikke fik billet til koncertsalen.

Rikke er opvokset på Sundeved til lyden af Elvis og Springsteen og uddannet på Jysk Musikkonservatorium i Aalborg. Hun har modtaget Modersmålsprisen for sin indsats for bevarelsen af den sønderjyske dialekt, men det er ikke hendes eneste store fortjeneste. Hun er også en fremragende sangskriver og en melankolsk poet, der både underholder og sætter tanker i gang.

Gennembruddet kom med hittet ”Omve’n Hjemve”, og hendes andet album ”Makværk”, som udkom i 2023, fortsætter stilen fra ”Opland” fra 2021. Det er om muligt endnu mere intenst og rytmisk medrivende, og bekræfter hendes stjernestatus i hele Danmark.

Poul Krebs og Michael Falch er begge med på sommerens partoutkort, når de giver koncert i Mølleparken, Sønderborg – samme aften som Rikke Thomsen går på scenen.

Samarbejdet mellem Krebs og Falch blev cementeret i 2023 med den fælles udgivelse, ”Kalder Drømmene Tilbage”. Den trak tråde tilbage til en række spændende år og åbnede samtidig for nye muligheder.

Projektet blev fulgt op af en lang række fælles koncerter landet rundt, som bekræftede deres symbiotiske forhold.

Samspillet mellem de to er kendetegnet ved poetiske seancer med masser af varme og humor i luften og med sange, der har sat deres præg på danskernes hverdag i adskillige årtier.

Når de går på scenen i Mølleparken og spiller deres største sange i nye friske forklædninger, bliver det i en ny og mere slagkraftig opstilling end når de spiller akustisk. Denne gang har de et kompetent band i ryggen, bestående af Troels Skjærbæk på bas, Mikkel Reumert Damgaard på keyboard, Vicky Singh på guitar og Peter Dombernowsky på trommer.

 

Share This Event

9745281
DD
days
HH
hours
MM
min
SS
sec

Detaljer

Dato:
30. august
Tidspunkt:
20:00 - 23:30
Pris:
450 Kr
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Mølleparken
Kærvej
Sønderborg, 6400
+ Google Maps