Janne Malmros’ soloudstilling THRESHOLD er en mangefacetteret udstilling, der blandt andet tager udgangspunkt i palæets historie og naturen omkring stedet. Udstillingen udforsker begrebet TÆRSKEL både i betydningen af ​ indgang (fx dørtærskel), en begyndelse eller som overgangen fra en tilstand (fysisk eller psykisk) til en anden.

Gennem årene er folk vandret ind og ud af det hus, vi i dag kalder Augustiana. Stedet bærer præg af denne kommen og gåen, og det samme gør parken og den omkringliggende skov, hvor planter fra den tidligere barokpark nu gror. Fra deres oprindelige placering i den stramt anlagte have, har de spredt sig og udgør nu en trussel mod skovens hjemmehørende planter.

I palæet findes der enkelte steder stadig den originale gulvbelægning. Belægningen viser tydelige tegn på slid og bærer vidnesbyrd om de mange ​​mennesker, der gennem tiden har færdes i palæet –  i arbejdsøjemed, af kærlighed eller nødvendighed, for at få rådgivning og af politiske eller diplomatiske årsager – både lokalt og i større geopolitisk forstand. Og på en måde knytter denne ‘færdsel’ an til den geopolitiske situation i dag; hvem må sige hvad,  hvem må deltage hvor og hvornår – og hvem må ikke.

Både prinsesse Louise og prinsesse Louise Augusta, to af de tidligere beboere i palæet, skulle gennem deres opvækst leve op til de normer og forventninger, som der dengang var til kvinder i al almindelighed – og til kvinder på deres samfundsniveau i særdeleshed. Det betød, at de bl.a. blev undervist i håndarbejde, tegning og sang, færdigheder som de blev vurderet på og som i den grad testede deres tålmodighed og kedsommelighedstærskel. Historiske kilder fortæller, at Louise Augusta ikke var særlig begejstret for at male botaniske illustrationer, men der findes dog nogle fine eksempler på hendes blomstermalerier på Rosenborg Slot i København. Janne Malmros har til udstillingen hentet inspiration både i disse billeder og i tidens håndarbejde,traditionelle kniplinger, hækling og blomsterprint.

Janne Malmros bruger bl.a. kniplinger og hæklede ting købt lokalt i Augustenborg i sine værker. Hun indscanner de enkelte stykker håndarbejde, bearbejder dem digitalt, forstørrer og kører dem igennem en CNC fræser og støber store gipsrelieffer. På den måde er både kvinderne, der først skabte håndarbejdet og Malmros hænder til stede i udstillingens værker. Gennem den industrielle bearbejdning og støbeprocessen bliver detaljer fremhævet og værkerne spiller op til palæets store klassicistiske rum. Ligeså gør en række ovale værker og en store blækvugge, der er skaleret op, så den korresponderer med kunstnerens egen størrelse. Ovale rammer og portrætter var populære i 1700- og 1800- tallet, en tid, der var præget af oplysningstidens og romantikkens tanker. Der var en tørst efter viden og tiden var rig på politisk, filosofisk og videnskabelig debat. Blækvugger brugte man flittigt, når der i breve og tekster  blev diskuteret vigtige emner såsom frihed, fornuft, følelse, forening, fremskridt, forfatning, tolerance og naturens åndelighed.

Laksebær (Rubus spectabilis), en af ​​de planter, Malmros har arbejdet med, er en flerårig plante i rosefamilien, oprindeligt hjemmehørende i Nordamerika. Den tilhører samme slægt som hindbær og har lysene orange frugter og smukke karminrøde blomster, der minder om vilde roser. Måske var det pga. deres skønhed, at man i sin tid plantede laksebær i palæets have.  Da planten hovedsageligt spredes via rod- og skudløbere, kræver den en rodbarriere for ikke at brede sig ud over alle grænser. I dag betragtes laksebær som en invasiv art og som en trussel mod de hjemmehørende planter. Hvorvidt denne ’nytilkomne’ plante nogensinde vil blive fuldt accepteret her i landet, vil vise sig. Som botanisk illustrator har Malmros studeret planten indgående og hun bruger akvarelfarve udvundet af planter og andet materialer indsamlet i Augustiana-parken i sine værker.

Palæets tidligere beboer, enkehertuginde Louise Augusta var – ligesom laksebær – ikke hjemmehørende i Augustenborg. I 1779 blev det besluttet af udenrigsminister Bernstorff, at prinsesse Louisa Augusta (officielt datter at dronning Caroline Matilde og Konge Christian VII, men uofficielt resultatet af et kærlighedsforhold mellem  dronningen og Strueense) skulle giftes med Frederik Christian II, hertugen af ​​Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Giftemålet havde til hensigt at forhindre, at prinsessen blev giftet ind i det svenske kongehus, en alliance, som kunne svække det danske rige. Som nygift flyttede Louise Augusta til Augustenborg Slot, og efter mange år som hertuginde på slottet, levede hun sine sidste år som enke i palæet, mens hendes søn, hertug Christian August II, overtog slottet. Det fortælles, at begge hendes sønner, Christian August II og broderen Frederik Emil August, var særdeles bekymrede for deres mors rygte (eller måske deres eget), og gerne blandede sig i, hvem der trådte ind over palæets dørtærskel.

Om kunstneren:
Janne Malmros er uddannet i London. Hun har en BA fra St. Martins og en kandidatgrad fra Slade School of Fine Art (UCL). Derudover har hun en BA i mellemøstlige studier med persisk fra Københavns Universitet (2018). Malmros har primært boet og arbejdet som billedkunstner og formidler i udlandet, men har nu base i København. Hun interesserer sig for både botanik, entomologi, geometri, historie, folklore og mønster og hendes kunstneriske praksis er karakteriseret af grundig research og nænsomme interventioner. Hun undersøger med sine værker, hvordan forskellige tiders formsprog, farver og mønstre både menneskeskabte såvel som dem, der findes i naturen, kan ses som et system, hvormed man kan undersøge og indfange virkeligheden.

Fakta om udstillingen

Periode:
08.07.23 – 17.09.23
Fernisering
Lørdag den 8. juli kl. 14
Lokalitet:
Det Hvide Palæ
Kunstnere:
Janne Malmros
Støttet af:
Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond
Tak til:
Lisa Eldrige
Entré:
Gratis entré
Foto: Søgaard Film