Indlæser Begivenheder

OMVE’N HJEMVE

20. april | 13:30 - 14:30

Foredrag ved Æ Teater.

Linnea Fabricius og Thea Kastberg er kunstneriske ledere på det sønderjyske teater, Æ Teater. De vil fortælle om, hvordan Æ Teater i samarbejde med Teatret Møllen skabte OMVE’N HJEMVE, en sønderjysk teaterkoncert baseret på Rikke Thomsens musik.

 

Mange unge i “Udkantsdanmark” står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Det er et dilemma, og overvejelserne er mange: Skal jeg flytte for at forfølge min drøm? Hvad kommer folk til at tænke om min dialekt? Hvad sker der, hvis jeg fortryder og flytter tilbage? Og hvem er jeg, når jeg ikke længere er den, jeg var? Disse overvejelser er omdrejningspunktet i den tankevækkende forestilling om det at være ung og forsøge at finde sine ben i vores lille, store land.

 

Linnea Fabricius og Thea Kastberg fortæller om tilblivelsen af forestillingen, om at lave et teaterstykke ud fra sangtekster og om, hvilke overvejelser de undervejs har gjort sig om, hvorfor dialekt er relevant for identitet, hjemstavn og samhørighed.

 

Sønderjyllands Bogmesse

Foredraget er en del af Sønderjyllands Bogmesse. Læs mer om bogmessen og se messens fulde sceneprogram her.

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
20. april
Tidspunkt:
13:30 - 14:30
Pris:
Gratis – mød bare op
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside