Indlæser Begivenheder

Nazisternes flugt til Flensborg i 1945 – live i stuen

20. november 2023 | 15:30 - 16:15

I uge 47 er der Bibliotekernes festival for historie. Her vil oplægsholdere fra landets museer og kulturarvsinstitutioner giver deres vinkel på festivalens tema “Når verden vendes på hovedet”. Foredragene bliver livestreamet på biblioteker i hele landet.

Flensborg var endestation for »Rattenlinie Nord« – nazisternes flugtrute op gennem Nordtyskland i foråret 1945. Mellem 2000 og 3000 nazister gik under jorden i Flensborg fra maj-dagene i 1945 og fremefter. Flere af de helt store fisk gik i skjul i Flensborg om omegn, det gjaldt blandt andre Auschwitz-kommandanten Rudolf Höß, SS-rigsfører Heinrich Himmler, samt Goebbels berygtede radiostemme Lord Haw-Haw.

 

Det var også i Flensborg, at Dönitz-regeringen blev arresteret af briterne. Det var på Flensborg Fjord, at resterne af den tyske ubåds-flåde søgte hen og endte med at blive sænket som led i den såkaldte »Aktion Regenbogen«. Og på fjorden blev purunge mænd henrettet for faneflugt ved militære standretter. Det tragiske var, at de blev dømt til døden efter den tyske slutkapitulation den 8. maj 1945.

 

Hans Christian Davidsen udsendte i efteråret 2022 bogen Nazisternes sidste tilflugt med undertitlen Maj 1945 i Flensborg – Mellem ofre og gerningsmænd.

 

Sammen med videofotograf Lars Salomonsen har han for Flensborg Avis lavet en video om naziregimets sidste dage i Flensborg, og den hittede med over 50.000 visninger på Facebook, www.fla.de og andre portaler.

 

»I kommentarsporene kunne man se, at rigtig mange danskere slet ikke kender til de dramatiske begivenheder, der fandt sted i Flensborg op til og efter Anden Verdenskrigs slutning,« siger Hans Christian Davidsen.

 

Foredrag ved forfatter og journalist ved Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen.

 

 

 

Bibliotekernes festival for historie

Når verden vendes på hovedet

Bål, brand og krig er stof til gode historier. Men hvad er det, der skaber nye perspektiver på verden, og som får mennesker til at vælge en ny retning? Er det de store personligheder, der fremprovokerer historiens spring og kolbøtter, eller er det de pludselige revolutioner og katastrofer? Måske er det den gradvise udbredelse af nye ideer og religioner, der får hovederne til at snurre? Eller er det mødet med andre kulturer, der nu og i fortiden vender alting på hovedet?

Bibliotekernes festival for historie sætter lys på de afgørende øjeblikke, der vendte verden på hovedet. I uge 47 kan du deltage i aktiviteter på folkebiblioteker i hele landet og opleve oplægsholdere, der retter opmærksomheden mod fortiden og vores vej til nutiden.

 

 

 

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
20. november 2023
Tidspunkt:
15:30 - 16:15
Pris:
Gratis – mød bare op
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside