Indlæser Begivenheder

KUNSTPUNKTS ÅBNE CENSUREREDE UDSTILLING

29. november 2022 - 8. januar 2023

Censureret udstilling på Kunstpunkt, Storegade 14, Augustenborg

  1. 03.12. 2022 til 08.01.2023

Vi har åben weekend kl. 11 – 17. På hverdage kl. 13 – 17.

Der er fernisering d.03.12. kl. 13.00. Kunstner Vibeke Fonnesberg holder åbningstalen.

Alle er velkommen. Der er fri entre.

Udstillingen er lukket på følgende dage. D. 23.,24.,25. og 26. december samt d. 31.december og 01. januar.

 

Igen i år holder kunstpunkt i Augustenborg en åben censureret udstilling i december og begyndelsen af januar.

At udstillingen er åben, betyder at alle kan indgive værker uanset om man er medlem af Kunstpunkt eller ej.                                                                                                                                           Der kan indgives værker indenfor 6 kategorier: Maleri, skulptur, grafik/tegning/akvarel, Kunsthåndværk, fotografi og blandform. I år har 97 kunstnere indgivet i alt 417 værker. Alle 6 kategorier er repræsenteret.

At udstillingen er censureret betyder, at tre etablerede kunstnere, alle akademiuddannede og med forskellig kunstnerisk erfaring, står for udvælgelsen blandt de indsendte værker. I år var det billedkunstner Jonas Pihl, skulptør Erling Janum og billedkunstner Mette Mailund Strong.  Til grund for udvælgelsen lægges såvel kunstneriske, koloristiske som tekniske kriterier. Samt om værket fremstår som en helhed og med et samlet kunstnerisk udtryk.                                                          Udvælgelsen foregår anonymt. Censorerne ved ikke, hvem kunstneren er. De tager i udvælgelsen ikke hensyn til, om de forskellige kunstnere passer sammen i en helhed.

Når censorerne har udvalgt de værker, som skal med på udstillingen, er deres næste opgave at kuratere udstillingen. Det er først her, de begynder at opbygge en sammenhængende udstilling ud fra de valgte kunstværker. Det er en meget vigtig proces som, når den lykkes, kan få en udstilling til at fremstå som en smuk, harmonisk helhedsoplevelse for beskueren, og som samtidig får de enkelte værker til at fremstå bedst muligt. De dygtige censorer har i år udvalgt og kurateret en meget smuk, seværdig, tankevækkende og smuk udstilling.

Vi, i Kunstpunkt, glæder os hvert år til at se den færdige udstilling, og til at præsentere den for publikum og, ikke mindst, for de dygtige kunstnere, hvis værker vises på udstillingen.

Vi er kede af at så mange værker nødvendigvis må vælges fra. Vi har censorernes – og egne –  ord for at kvaliteten af de indsendte værker, samlet set, har været meget høj.

Kom indenfor og få en god oplevelse.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Start:
29. november 2022
Slut:
8. januar 2023
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

KunstPunkt
Storegade 14
Augustenborg, 6440
+ Google Maps