Augustenborg Slot lægger atter kulisse til Kongelig Sommerballet. Det er samtidig premiere på hele turneen.
6. juni klokken 19 er det atter tid til en af sommerens store traditioner: Kongelig Sommerballet.
Kongelig sommerballet har eksisteret siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel.
Det er altid noget af et tilløbsstykke, hvor både garvede balletomaner og nye balletelskere mødes i det fri.
Pak tæppet, campingstolen og madkurven. Tag familie og venner under armen og få en dag ud af det.
Sønderborg Kommune og Det kongelige Teater har samarbejdet om Den Kongelige Sommerballet siden 2006. Det tiltrækker hvert år tusindvis af gæster.
Gratis adgang!
Læs mere