Indlæser Begivenheder
Kellermensch på Sønderborghus

Koncert med Kellermensch på Sønderborghus

23. oktober 2021 | 21:00 - 23:30

Det vestjyske livefænomen synes for alvor opsteget fra kælderdybet med bandets hidtil største tour i Danmark.

Et skæbnesvangert år der har bestyrtet det meste af den danske musikbranche og dens aktører har til trods markeret, hvad der ligner en reel tilbagevenden til overfladen for det danske rock noir-band.

I kølvandet på det lovpriste og hæderkronede comebackalbum, ’Goliath’, der atter cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene, er det, foruden to singleudgivelser, blevet til et hav af succesfyldte udsolgte koncerter under corona-restriktioner. GAFFA lagde ingen fingre imellem ved anmeldelsen af tour-starten på de netop overståede koncerter, da der slet og ret blev kvitteret med 6 stjerner og konklusionen: ”magtdemonstration”.

Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken og på scenen udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner. Dette har ført dem til Europas største scener herunder Rock Am Ring, Rock Im Park, Wacken og herhjemme alt fra Roskilde Festivals Orange Scene til Copenhell og Tønder.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
23. oktober 2021
Tidspunkt:
21:00 - 23:30
Pris:
190 Kr
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Sønderborghus
Martin Nyrops Plads 2
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps