Indlæser Begivenheder

Indtryk fra den franske Camino

7. november 2023 | 19:00 - 21:00

Gennemført i 2017, 2019 og 2023

Den franske Camino er den mest kendte, længste og mest befærdede af de officielle ruter til Santiago de Compostela, hvor de fleste afslutter deres Camino. Antallet af pilgrimme er vokset med omkring 40%, fra før Corona indtraf.

Det er naturligt at spørge, hvad det er, der drager så mange pilgrimme fra hele verden til at vandre så langt i et til tider svært fremkommeligt terræn med mange forskellige udfordringer. (MINUS ?-TEGN)

Det findes der naturligvis rigtig mange gode svar på, og jeg vil komme ind på flere af dem gennem egne erfaringer og gennem de dybe samtaler, jeg har haft med mine pilgrimsfæller. For mit eget vedkommende handler det bl.a. om en dyb fascination af omgivelserne, mine pilgrimsfæller og det usædvanlige fællesskab, man bliver en del af.

Det skaber en euforisk energi, som er svær at beskrive. Det er noget, der skal opleves for virkelig at kunne forstås. Alligevel vil jeg gøre forsøget, mest som inspiration til, at du selv får lyst til at opleve det. Jeg kan løfte en flig af det ved at konstatere, at det berører mange personlige facetter:
Fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Det er samtidig en væsentlig inspirationskilde til mit forfatterskab.

Skulle min begejstring for Caminoen få dig til at overveje selv at tage på en pilgrimsfærd, så vil du også få lejlighed til at få indblik i de overvejelser og forberedelser, du kan gøre for at få en succesfuld Camino baseret på netop dine behov.

Endelig vil du erfare, at min Camino ikke slutter i Santiago de Compostela men fortsætter til både Fisterra (byen), Finisterre (fyrtårnet) og Muxía, hvor de to sidstnævnte har stor symbolsk betydning for mit vedkommende, hvilket jeg vil løfte sløret for, når foredraget afholdes.

Lad mig slutte med at sige, at hvis du interesserer dig for et smukt eventyr, som fra mit perspektiv handler om personlig udvikling, vil du kunne drage glæde og nytte af mit foredrag.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
7. november 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
145 Kr
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

FOF Sønderjylland – Sønderborg Kaserne
Gerlachsgade 5, 5.
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps
Telefon
93881597
Se Sted hjemmeside