Indlæser Begivenheder

Forfattersamtale med Rosa Liksom

20. september 2023 | 19:00 - 20:30

I Elven tager Rosa Liksom læseren med til 1944. Titusindvis af mennesker må forlade deres hjem for at undslippe de ødelæggelser, som Laplandskrigen har medført. Midt i det hele står en fjortenårig pige, hvis familie er blevet splittet af krigen.

Som konsekvens deraf må hun helt på egen hånd føre familiens køer og vigtigste ejendele fra familiens gård og gennem det krigshærgede landskab – ikke mindst i forsøget på at finde sin mor.

 

Elven handler om en del af den finske historie, som mange ikke kender til, men som Rosa Liksom har fået ind med modermælken, da hendes mor selv oplevede flugten til Sverige. I Elven er der ingen stednavne eller nationaliteter, så handlingen kunne foregå et hvilket som helst sted, hvor nogen må flygte. Det er derfor også en skræmmende aktuel roman om migration og flygtningelejre.

 

Rosa Liksom er udover forfatter også billedkunstner, fotograf og har lavet flere kortfilm. Hendes bibliografi omfatter desuden romanen Oberstinden, og hendes hovedværk er Kupé nr. 6, som udkom på dansk i 2013. For romanen modtog forfatteren Finlandia-prisen i 2011 og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Kupé nr. 6 blev i 2021 filmatiseret og vist på Cannes Festivalen, hvor den modtog Grand Prix-prisen og var nomineret til Guldpalmerne.

 

Moderator: Line Kveiborg

Arrangementet foregår på dansk og svensk

 

Ord Fra Nord

Ord Fra Nord er en litteraturfest i det dansk-tyske grænseland, hvor du kan opleve nordiske forfattere på scener både nord og syd for grænsen. I 2023 deltager Rosa Liksom fra Finland, Kristina Sandberg fra Sverige og Benjamin Koppel og Lotte Kaa Andersen fra Danmark. Derudover er der en kunstudstilling i Flensborg samt et besøg af ophavsmændene til Sallys far

 

Se litteraturfestivallens fulde program her: www.ordfranord.dk

 

 

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
20. september 2023
Tidspunkt:
19:00 - 20:30
Pris:
26 Kr – 80 Kr
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside