Indlæser Begivenheder

Forfattersamtale med Lærke Kløvedal

7. marts | 19:00 - 20:30

Sømærke er Lærke Kløvedals erindringsfortælling om at være barn af eventyrere og idealister. Bogen er en poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os – på godt og på ondt.

Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far, Troels Kløvedal, sejler på de syv verdenshave og fylder meget, selv om han kun findes meget lidt i Lærkes liv. Lærkes mor, Maiken Kløvedal, flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.

 

Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner Sømærke et ømt og nøgternt generationsportræt. Det er blevet til en stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted, og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.

 

Lærke Kløvedal er uddannet filmproducer fra Super16 og journalist fra SDU. Hun har udviklet og er vært på Danmarks mest downloadede portrætprogram, Det sidste måltid, der sendes på Radio4. Programmet vandt Prix Audio for Årets Samtale i 2021. Vær med, når Lærke Kløvedal fortæller om sin opvækst, og om hvordan hun arbejdede med at skrive Sømærke.

 

Moderator: Sigurbjörg Elin Hólmarsdóttir

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
7. marts
Tidspunkt:
19:00 - 20:30
Pris:
26 Kr – 80 Kr
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside