

Emma ude af takt
Emma gad – nu gider vi igen
De seks skønne kvinder fra succesforestillingen Lillys Danmarkshistorie tager nu fat på Emma Gads dannelses-historie: Folk omkring os har jo glemt, hvordan man opfører sig, ikke sandt? Så der er god grund til at genopfriske regler for den gode opførsel. Med humoristisk takt og velkendte toner synges og fortælles historien om Emma Gad og vor tids forhold til gyldne leveregler
“Man skal aldrig stikke servietten i knaphullet”, “Lær Deres børn i tide at være uafhængige af andres hjælp”, “Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en samtale”. Dette var nogle af rådene dengang. I dag kunne vi søge gode råd om ”Hvad siger man til én, der lige har mistet sin kone?” ”Hvordan forholder man sig til børn og eks’er i forbindelse med skilsmisse?” ”Hvad gør man, hvis man ikke bryder sig om sin søns valg af hustru?”
Musikalsk fortælling af Vivian Nielsen