Vi skruer tiden tilbage til år 1900 og levendegør livet på teglværket. Her vil I møde
frivillige, som fortæller om teglværksproduktionen og livet som teglværksarbejder
og I vil opleve de gamle håndværk. Man vil kunne smage på maden i det historiske
køkken, møde skolefrøkenen i skolestuen, lege gamle børne- og sanglege, høre
historiefortællinger på sønderjysk og børn vil kunne prøve tøj. Og melder sulten
sig, kan du besøge ”Cathrines café”, som serverer kage, kaffe og fedtemadder.