Indlæser Begivenheder

Da en natpotte tog livet af en skole – live i stuen

22. november 2023 | 15:30 - 16:15

I uge 47 er der Bibliotekernes festival for historie. Her vil oplægsholdere fra landets museer og kulturarvsinstitutioner giver deres vinkel på festivalens tema “Når verden vendes på hovedet”. Foredragene bliver livestreamet på biblioteker i hele landet.

Skolegang på Albuen i Nakskov fjord i det 19 og 20 århundrede.

 

Skolens historie er ikke så lige til, som man skulle tro. Selv i de mindste samfund skulle børnene gå i skolen – men hvordan? På Albuen i Nakskov fjord lå der en lille skole til 12 børn, den blev bygget i 1940 og var kun i funktion under 2. Verdenskrig. Til gengæld havde den lang og spændende forhistorie, som handler om skolegang for fattige og rige børn på et sted, hvor vejr og vind sætter dagsordenen. Indtil en natpotte tog livet af den – det er virkelig historien vendt på hovedet.

 

Oplægsholder Ning de Coninck-Smith er professor i skolehistorie, Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, og har været redaktør på værket “Dansk skolehistorie”.

 

 

 

Bibliotekernes festival for historie

Når verden vendes på hovedet

Bål, brand og krig er stof til gode historier. Men hvad er det, der skaber nye perspektiver på verden, og som får mennesker til at vælge en ny retning? Er det de store personligheder, der fremprovokerer historiens spring og kolbøtter, eller er det de pludselige revolutioner og katastrofer? Måske er det den gradvise udbredelse af nye ideer og religioner, der får hovederne til at snurre? Eller er det mødet med andre kulturer, der nu og i fortiden vender alting på hovedet?

Bibliotekernes festival for historie sætter lys på de afgørende øjeblikke, der vendte verden på hovedet. I uge 47 kan du deltage i aktiviteter på folkebiblioteker i hele landet og opleve oplægsholdere, der retter opmærksomheden mod fortiden og vores vej til nutiden.

 

 

 

 

Få flere informationer om begivenheden og køb en evt. billet her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
22. november 2023
Tidspunkt:
15:30 - 16:15
Pris:
Gratis – mød bare op
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside