Indlæser Begivenheder

‘Badehotellet’-aften på Ballebro

21. marts | 18:00 - 21:30

2-retters menu, kaffe/te m. sødt & foredrag med Lars Ranthe

Kom med når LOF Syd og Ballebro Færgekro sammen inviterer til ’Badehotellet aften’ torsdag den 21. marts med 2-retters klassisk dansk menu, kaffe/te med sødt og et spændende foredrag med skuespiller Lars Ranthe: ”Fra baggården til Badehotellet’.

Vi kender og elsker ham som grosserer Madsen i Badehotellet, og fra alle hans andre fantastiske roller i dansk film og tv, men vidste du, at Lars Ranthe også har været Danmarks bedste breakdancer i de tidlige 80’ere? Skibums i 5 år i de franske alper, elitegymnast, danmarksmester i pukkelpist, guitarist og klunser? Han er med andre ord en alsidig mand med en spændende personlig historie, og foredraget handler om hans rejse fra stenbroen til stjerne, fra baggården til Badehotellet, og om at turde drømme og se muligheder.

Efter foredraget er der god tid til at stille spørgsmål til Lars om både Badehotellet og alt mulig andet…

Arrangementet foregår i Salen på Ballebro Færgekro, og menuen står på braiseret oksespidsbryst til hovedret og appelsinfromage til dessert.

Prisen er inkl. 2-retters menu med 1 genstand, 1 kop kaffe/te med sødt samt foredrag.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
21. marts
Tidspunkt:
18:00 - 21:30
Pris:
749,00 Kr
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Ballebro Færgekro
Færgevej 5, Blans
Sønderborg, 6400 Danmark
+ Google Maps