I dag er det svært at forestille sig at J.S. Bachs musik næsten blev glemt efter hans død. Moden skiftede, barokmusikken blev afløst af en ”lettere” stil. Juleoratoriet blev opført i Leipzigs kirker i julen 1734, men blev, som det meste af Bachs musik, ikke trykt. Men manuskriptet gik i arv, så det over 100 år efter Bachs død blev opført i Berlin i 1857. I Danmark blev en større del af oratoriet opført i 1895. Tænk at musikken lå gemt i mange år, men at vi i dag kan juble med: ”Jauchzet, frohlocket – ” når oratoriet indledes med pauker og pragt.
Glæd dig til at opleve en god koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i Nordeuropas bedste akustik i Koncertsalen Alsion.