Sønderborg Kommune inviterer til event med fokus på at skabe den fælles udvikling med afsæt i den nye Masterplan for Turisme og Handel. Eventet finder sted onsdag den 15. november 2023 kl. 18.15-20.45 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg.
På programmet er bl.a. Jarle Kondrup fra Experiences by Innovation Lab, som levende og entusiastisk vil fortælle om nye og bæredygtige trends og tendenser inden for turisme og handel samt, hvordan du omsætter viden til praksis. Så uanset om du driver butik, restaurant, attraktion eller overnatningssted, eller om du kommer på vegne af en turisme- eller handelsstandsforening, kan du se frem til at blive blæst omkuld af Jarle og komme derfra med hovedet fuld af boblende nye ideer til din forretning.
Det er gratis at deltage.