Kupon 1 – Idræt

Med Kupon 1 har du forskellige muligheder for at indløse din kupon, som du kan vælge imellem.

Humlehøj Svømmehal

Mulighed 1: Fri entré for to voksne og to børn til Humlehøj Svømmehal

I Humlehøj Svømmehal i Sønderborg kan du nyde en dag i vandet med hele familien – helt gratis.

Medbring Kupon 1 og byt den til fire fribilletter til hhv. to voksne og to børn hos svømmehallens livredder (gå ned af trappen og gå direkte til højre, hvor du finder en indgang til venstre for billetautomaten).

Nord-Als Idrætscenter

Mulighed 2: Fri entré til Nord-Als Idrætscenters Svømmehal

Nord-Als Idrætscenter har en svømmehal med både sports- og træningsbassin samt en tilhørende spa og sauna, som du og familien kan få glæde af.

Medbring din Kupon 1 og indløs den til fire fribilletter til henholdsvis to voksne og to børn i centrets cafe-område.  

Benniksgaard Golf Klub

Mulighed 3: Rabat på prøvemedlemskab i Benniksgaard Golf Klub

Benniksgaard Golf Klub tilbyder et prøvemedlemskab for 699,- med opstart fra marts til august. Du sparer 200,- DKK. Medlemskabet giver dig 10 ugers adgang til træningsfaciliteter, hold- og regelundervisning, lån af udstyr m.m. Kupon 1 kan anvendes til to voksne/husstand. 

Benniksgaard Golf Klub

Mulighed 4: Få tre måneders gratis prøvemedlemskab i Gråsten Sejlklub

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at sejle, så kan Gråsten Sejlklub tilbyde dig et tre måneders prøvemedlemskab, der giver dig og din familie adgang til sociale arrangementer som foredrag, undervisning, grillaftener, sommerfest, mandetur m.m.

Børn og unge kan prøve juniorafdelingen, hvor der er undervisning i sejlads og teori i optimistjoller m.m. 

Benniksgaard Golf Klub

Mulighed 5: Tre måneders gratis medlemskab i Gråsten Badmintonklub

Har du lyst til at spille badminton? Gråsten Badmintonklub er en sprællevende badmintonklub, som tilbyder træning med øvelser, sjov og bevægelse for spillere på alle niveauer. Man kan booke sin egen bane eller tage del i hold.

Se  træningstider på www.graastenbk.dk.

Benniksgaard Golf Klub

Mulighed 6: En måneds gratis deltagelse i Sundeved Gymnastikforening

SGF – Sundeved Gymnastikforeningen – tilbyder tilflyttere en måneds gratis deltagelse på alle hold.

Der er bl.a. yoga, crossgymnastik, aerobic, rytme- og springhold. Der er både hold for voksne og børn.

Hele programmet kan findes på sundeved-gymnastik.dk.

 

Se de øvrige tilbud i velkomsthæftet

I velkomsthæftet har du kuponer til seks forskellige kategorier.