Indlæser Begivenheder
En ældre mand med kort, gråt hår, briller og blå skjorte med slips kigger intenst på en person, der står med ryggen til kameraet. Omgivelserne ser ud til at være et indendørs kontor eller mødelokale.

SDB:DOX: Intelligence Rising

16. marts | 19:00

Øjenåbnende og tankevækkende. SDB:DOX viser film til eftertanke om, hvor langt, vi  – måske – kan gå med AI. Fri entre.

Sæt dig til rette i Cafe Alsion, for nu er der stof til eftertanke.

Arrangør: Koncertsalen Alsion

Om filmen

Elena Andreicheva / Storbritannien / 2026 / Verdenspremiere / 73 min

Tænkere som Yuval Harari og ledere fra EU, Kina og USA deltager i et geopolitisk krigsspil om AI, hvor de konfronteres med scenarier for fremtidens mulige kriser.

Marc Warner er en AI-entreprenør og kommende far. Han har brugt det meste af sit liv på at udvikle kunstig intelligens. Nu bruger han det meste af sin tid på at tænke over, om det mon var en god idé. Derfor samler han verdenseliten af tænkere – blandt dem Yuval Harari – og ledere fra EU, Kina og USA om et ‘krigsspil’: Et geopolitisk rollespil, hvor deltagerne konfronteres med mulige scenarier for fremtidige, globale kriser.

Resultatet er en uhyre fascinerende, øjenåbnende og tankevækkende – og ikke mindst højdramatisk – film, hvor man selv sidder med ved bordet, når nogle af verdens skarpeste hjerner skal finde svar på truslerne fra både AI og hinanden. Repræsentanterne for tech-branchen, militæret og humaniora er nemlig samtidig borgere i stater med forskellige interesser og agendaer. Har kunstig intelligens sat gang i et nulsumsspil, eller er det i alles bedste interesse for en gangs skyld at spille på samme hold?

Share This Event

1179735
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer

Sted

  • Café Alsion