
Tre vidende personer med hvert deres perspektiv har sat hinanden i stævne til en spændende talk om tre emner:
1) Hvordan kan det være, at et Folketing med så mange forskellige partier og holdninger er i konsensus om Sydslesvig?
2) Hvordan spiller mindretallet ind i Kongeriget Danmark, der jo er mere end bare Danmark?
3) København-Bonn-erklæringerne. De to mindretal administrerer og griber opgaven an på forskellig vis – hvordan sikres balancen?
Samtaledeltagere
Benny Engelbrecht, Formand for Folketingets Sydslesvigudvalg (styrer talken)
Annette Lind, Danmarks generalkonsul i Flensborg
Jørgen Kühl, Prof. Dr., historiker og mindretalsforsker
Arrangør
Sønderborg Kommune i samarbejde med Folketingets Sydslesvigudvalg