Indlæser Begivenheder

Oplevelsestur til Sønderborg for uddannelseslæger

3. oktober | 9:30 - 4. oktober | 14:30

Kom til Sønderborg og få recepten på det gode liv!

En weekend fyldt med oplevelser, faglig viden og gode samtaler – for uddannelseslæger, som overvejer almen praksis samt deres partnere.

Drømmer du om stærk faglighed, en lægepraksis med gode fysiske rammer, kort vej til naturen, bolig man kan betale – og et sted, hvor familieliv og karriere hænger sammen? Så tag med på vores oplevelsestur til Sønderborg i det sønderjyske den 3. til 4. oktober 2026.

Over to dage mærker du stemningen i byen, møder læger og lokale, får konkret viden om boligmarkedet, jobmuligheder for medfølgende partnere og hverdagsliv for familier – og du går herfra med overblik, netværk og ro i maven.

Arrangementet er gratis, og overnatning, forplejning og transport under oplevelsesturen er inkluderet.

Det får du ud af weekenden:

  • Fagligt indblik: Mød bl.a. tre kommende praktiserende læger, som sammen vil drive praksis i det nye Sundhedshus i Augustenborg. De vil fortælle om deres overvejelser, oplevelser og forventninger. Der vil også være HU-læger tilstede, som kan fortælle om livet i Sønderborg.
  • Boligoverblik: Få et hurtigt overblik over kvarterer, priser og boligtyper fra bynær lejlighed til hus med have.
  • Partnerjob i fokus: Din partner får direkte adgang til netværk, tips til jobsøgning og kontakt til relevante virksomheder/aktører.
  • Børnefamilieliv: Se bibliotek, kulturhus og grønne lommer og få facts om dagtilbud, skoler, fritidsliv og foreningskultur.
  • Byliv & fællesskab: Få et glimt af havnefronten, Multikulturhuset og hyggelige mødesteder – med plads til både nærvær, hyggelig snak og netværk.

Program i korte træk – med forbehold for ændringer: 

Lørdag den 3. oktober 2026
Velkomst ved Hotel Alsik og byens bedste udsigt fra “Point of View”, fagligt oplæg, fælles middag, indblik i byens boligmarked, kultur- og foreningsliv samt uformel hygge senere på aftenen.

Søndag den 4. oktober 2026
Rolig start med mulighed for morgen-spa og morgenmad, udflugt til Augustenborg med besøg af nyt Sundhedshus, faglige oplæg, guidet tur og fælles frokost.

Programmet opdateres løbende her på siden og det endelige program udsendes til tilmeldte deltagere forud for weekenden.

Hvem kan deltage?
KBU-, intro- og HU-læger – og meget gerne med partner/ægtefælle.

Tilmeldingsfristen er den 31. juli 2026 kl. 12.00.

Sådan tilmelder du dig:
Udfyld formularen nederst her på siden. Efter at du har tilmeldt dig, modtager du en automatisk kvittering på din tilmelding. Vær opmærksom på, at du først endegyldigt er tilmeldt, når du efter tilmeldingsfristen har modtaget en bekræftelsesmail fra bosætningskoordinator Tatjana Rode.

Der er et begrænset antal pladser. Skulle du efter tilmelding blive forhindret i at deltage, vil vi sætte stor pris på, hvis du giver os besked i god tid.

Praktisk info og FAQs

Hvor overnatter de tilmeldte deltagere?

Alle tilmeldte deltagere vil overnatte i et enkelt- eller dobbeltværelse på Hotel Alsik i Sønderborg. Overnatningen er inkluderet.

Hvordan kommer jeg til Sønderborg?

Du kan komme i bil, med tog, færge eller flyve fra København Lufthavn direkte til Sønderborg. Fra Fyn kan du tage færgen fra Bøjden til Fynshav og køre resten af turen direkte til Sønderborg. Tjek færgeafgangene under www.alslinjen.dk/. Tjek også www.rejseplanen.dk eller kig efter flyafgangene under www.alsieexpress.dk.

Hvor kan jeg parkere?

Du kan parkere for 140,- kr./døgn i Havnens P-hus, som ligger lige overfor Hotel Alsik. Under Kong Christians X. Bro kan du parkere gratis.

Er oplevelsesturen gratis?

Ja, som udgangspunkt er oplevelsesturen gratis. Du skal dog selv sørge for at komme til Sønderborg samt betale for evt. parkering af bil.

Hvad skal jeg medbringe?

Medbring behagelige sko og tøj til udendørsaktiviteter samt badetøj, hvis du vil i spa søndag morgen.

Der er ingen ledige pladser. Vil I oprette en venteliste?

Når arrangementet er fuldt booket, opretter vi en venteliste, som både du og din evt. partner kan blive skrevet på.

 

Oplevelsesturen til Sønderborg Kommune tilbydes i et samarbejde mellem Region Syddanmark, PLO Syddanmark samt de fire sønderjyske kommuner.

               

 

Kontakt ved spørgsmål

Tatjana Rode

Bosætningskoordinator

tilflytter@sonderborg.dkwww.sonderborg.dk/tilflytter

Share This Event

8868907
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer

  • Start: 3. oktober | 9:30
  • Slut: 4. oktober | 14:30
  • Pris: Gratis
  • Begivenhed Kategori:

Sted