Når Gary Mullen & The Works træder ind på scenen, så bliver det medbringende intet mindre end verdens bedste hyldest til rock-legenderne Queen. Deres toptunede show “One Night Of Queen” er blevet rost til skyerne overalt, hvor de har spillet rundt på kloden.
Forsangeren Gary Mullen har været indædt Queen-fan, siden han som fire-årig hørte “We are the Champions”. Han er født i Glasgow i 1973, og har sunget stort set hele livet. Som teenager spillede han i adskillige bands, og efter at have snuset til arbejdsmarkedet i nogle år, indledte Gary Mullen igen en musikalsk karriere – denne gang betydeligt mere fokuseret end tidligere. En af de store milepæle indenfor musikken kom, da hans hustru i 2000 i al hemmelighed meldte ham til talentshowet “Stars in Their Eyes” (herhjemme: Stjerne For En Aften) på Granada TV. Her gik han nemlig hen og vandt finalen suverænt – nemlig med rekordmange 864.000 stemmer.
Denne succesoplevelse fik Gary Mullen til at droppe jobbet for at indlede en solokarriere som vokalist. Efter adskillige opfordringer fra venner og publikummer valgte han sammen med andre at stifte gruppen The Works i 2002, og kort tid efter blev kimen lagt til den ultimative succes: “One Night of Queen performed by Gary Mullen and The Works”. Resten er – som man siger – historie. Med over 150 koncerter om året – i blandt andet UK, USA, Tyskland, Frankrig, New Zealand – er “One Night Of Queen” blevet hyldet som den bedste, mest musikalske og mest vellignende Queen-hyldest på kloden.
Som et kuriosum kan nævnes, at Gary Mullen blev personligt inviteret af Brian May (den legendariske guitarist i Queen) til at overvære én af Queen og den ligeledes legendariske sanger Paul Rodgers’ koncerter, og han kunne efterfølgende nyde fornøjelsen af at snakke med Brian May og Roger Taylor backstage efter koncerten.
Med sig har Gary Mullen en flok yderst erfarne herrer i form af gruppen The Works: Guitaristen David Brockett – som af magasinet Total Guitar er blevet udråbt til at være “…..one of Scotlands’ best rock guitarists”. Med er også trommespilleren John Halliwell, Billy Moffat på bas og Malcolm Gentles on keyboards.