Nord-Als Musikfestival er der, hvor du kommer hjem og møder alle de gamle venner. Med Nordborg Slot som kulisse byder festivalen velkommen til ca. 6000 gæster, frivillige og artister hver sommer. Det er en kæmpe havefest for hele familien, som udover den velkendte musik også byder på naturskønne omgivelser i slotsparken.
Festivalen ligger altid den anden weekend i juni og er en tradition for mange.