Indlæser Begivenheder

Musik og snak om Shu-bi-dua

6. maj | 16:30 - 17:30

Med Brian O’Driscoll og Karla Dons Jensen

Alle danskere har et forhold til Shu-Bi-Dua. Vi synger deres sange som Midsommersangen til Skt. Hans og Vuffeli vov om hunde. Da Bundesen døde under Corona, blev en hel udgave af Fællessang på DR dedikeret til Shu-Bi-Dua. Deres tekster er soundtracket til danskernes liv med deres finurlige sprog og humor.

Bibliotekar Karla Dons Jensen og musiker Brian O’Driscoll vil sammen synge og fortælle om Shu-Bi-Dua. Det bliver en hyggelig musikfortælling om et af Danmarks bedst sælgende bands.

Brian O’Driscoll er dansk/irsk sanger og guitarist fra Skelde. Han er enormt aktiv og slår tonen an i det sønderjyske musikliv. Brian er ejer og stifter af BookMusikNu, er festival leder for Back to the Roots Festival, bestyrelsesmedlem i Sønderborg Musik Råd
og bestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbund – Sønderborg. Brian har fingeren i hver en musikalsk gryde og er med i utallige bands, oftest inden for folkemusikgenren.

Karla Dons Jensen er bibliotekar og har i mange år sunget og spillet for børn og familier i Sønderborg Kommune. Hun elsker musik og at fortælle historier, så hun glæder sig til at dykke ned i Shu-bi-dua.

Begivenheden foregår her:
Biblioteket Augustenborg 
, Stadionvej 8, 6440, Augustenborg

Læs mere om eventet og køb en evt. billet her.

Share This Event

10252471
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer