
Kære virksomhedsledere og civilsamfundsorganisationer i Sønderborg Kommune
Med lanceringen af Ungeløftet i Sønderborg sætter vi fokus på, hvordan vi i fællesskab kan støtte unge uden for uddannelse og job – og samtidig sikre fremtidens arbejdskraft gennem stærke og lokale partnerskaber.
Økonomiminister Stephanie Lose deltager og fortæller om initiativet, og vi får inspiration fra lokale virksomheder og foreninger, der allerede gør en forskel for de unge.
Programmet byder på oplæg, dialog og vidensdeling, hvor vi sammen finder nye veje og bygger videre på det, der virker – så vi kan sikre, at alle unge i Sønderborg Kommune får en plads i fællesskabet.
Formålet med Ungeløftet er klart – at hjælpe unge uden job eller uddannelse til at finde deres vej og udfolde deres potentiale.
Sammen kan vi tage ansvar, åbne nye muligheder og skabe en mærkbar forskel for de unge i Sønderborg Kommune.
Vi ser frem til at byde jer velkommen – og til i fællesskab at skabe en stærkere fremtid for Sønderborgs unge.
Med venlig hilsen
Sønderborg Kommune