Indlæser Begivenheder

Kunstudstilling: Julie Nymann: Følg den grønne vej

8. august | 12:00 - 8. november | 16:00

JULIE NYMANN: FØLG DEN GRØNNE VEJ

Julie Nymann (f. 1987) er tværæstetisk billedkunstner, der arbejder med fotografi, lyd og video. De seneste år har hun i projektet Fordelene ved at være ordblind skabt det, hun selv kalder en ”stolt dyslektisk bevægelse”, hvor ordblindhed italesættes som en superkraft. Nymann bruger både sine egne og andres fortællinger om at være ordblind i sin kunstneriske praksis og arbejder aktivt med at ændre sproget og opfattelsen af dysleksi.

Centralt i Nymanns kunstneriske praksis står farven grøn, som refererer til den nationale ordblindetest. Her anvendes farverne rød, gul og grøn til at identificere ordblinde elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Den røde farve tildeles ordblinde elever. Nymann mener, at disse farvekoder reproducerer den svære følelse af at blive sat uden for fællesskabet, og hun arbejder derfor specifikt med farvekoderne i sin udstilling på Augustiana Kunsthal.

Til udstillingen skaber Nymann en stedsspecifik fotoinstallation baseret på samtaler med børn og unge fra lokale skoler og uddannelsesinstitutioner. Publikum får samtidig mulighed for selv at bidrage til værket under besøget. De lokale deltagere deler deres erfaringer med dysleksi i en række workshops med Nymann i foråret 2026.

Biografi
Julie Nymann (f. 1987) er tværfaglig billedkunstner og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2024). Hun har desuden et certifikat i fotografi fra International Center of Photography, New York (2012). Nymanns værker er allerede blevet udstillet både nationalt og internationalt, og hun har modtaget flere priser. Hun er bestyrelsesmedlem i Ordvrider Advisory Board og rollemodel for Styrk Dine Styrker, hvor hun arbejder for bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. Nymanns egen ordblindhed er en drivkraft i udviklingen af hendes praksis, hvor hun arbejder med at skabe et unikt visuelt og sanseligt billedsprog, der udfordrer et tekstcentreret samfund.

Om udstillingen

Udstilling:
Julie Nymann: Følg den grønne vej
Fernisering:
Lørdag 08.08.2025 kl. 14–16
Periode:
08.08.2026 – 08.11.2026
Lokalitet:
Augustiana Kunsthal
Entré:
Gratis entré
Støttet af:
Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Sønderborg Kommune

Share This Event

9939445
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer

Sted

  • Augustiana Kunstpark & Kunsthal
  • Palævej 10-14
    Augustenborg, 6440 Danmark
    + Google Maps