Indlæser Begivenheder

Kenneth Wolleberg udstiller på Sønderborg Sygehus

1. august - 30. september

Kenneth Wollenberg, blev i år udvalgt til at designe statuetten til ”Byens Bedste 2025”, som blev uddelt ved prisoverrækkelsen på Alsion i april. Nu kan hans billedkunst opleves på Sønderborg Sygehus, hvor han udstiller fra den 1. august til den 30. september.

Kenneth er en lokal, autodidakt kunstner, og hans kunst bevæger sig frit mellem det figurative og det nonfigurative. Hans værker bærer ofte præg af et kubistisk formsprog med et karakteristisk udtryk af rene, lige linjer – et visuelt særkende, der går igen i hans kunstneriske produktion. Han arbejder direkte på lærredet uden digitale hjælpemidler og anvender hovedsageligt akrylfarver. Inspirationen henter han fra arkitekturens klare linjer, naturens strukturer, geometriske mønstre og det menneskelige udtryk.

Kunsten spiller en central rolle i Kenneths virke, og han har sin daglige gang i kunstnerkolonien KunstVærket i Augustenborg, hvor han arbejder sammen med 43 andre kunstnere. Udover maleriet udforsker Kenneth også keramikkens muligheder, og i de seneste år har han præsenteret både malerier og keramiske værker på censurerede udstillinger.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Sted