
Sønderborg Jazzclub inviterer til masser af hygge, knas og kærlighed i Multikulturhuset søndag d. 14. december kl 15.00. Bassist og vokalist Kristin Korb Trio ft Claus Waidtløw gæster Sønderborg med en koncert, der emmer af varme og musikalsk nærvær. Kendt for sin sprudlende ånd og smittende optimisme er det kun passende, at Korb og Waidtløw aflutter Jazclubbens efterårsprogram med følelsen af hygge og legende twists, der frisker de elskede juleklassikere op.
Kristin Korb har gennem sin imponerende internationale karriere samarbejdet med jazzikoner som Ray Brown, Jan Lundgren, Alex Riel og Jeff Hamilton, som alle har rost hendes enestående swing og musikalske personlighed. Siden 2012 har hun haft base i Danmark, hvor hun fortsat begejstrer både danske og internationale jazzpublikummer.
Koncertens musik stammer fra hendes roste julealbum “That Time of Year” (2018) samt helt nye, dugfriske arrangementer. Publikum kan forvente julesange, der bliver det perfekte soundtrack til alt fra pyntning af juletræet og decembers stearinlys til hyggestunder med dem, man holder af.
Med sig har Korb nogle af Skandinaviens mest swingende musikere:
Claus Waidtløw tilfører koncerten et stærkt kunstnerisk lag. Han har gennem årene spillet med et væld af både danske og internationale jazzstjerner og markeret sig som en instrumentalist med stor autoritet, varme og musikalsk dybde.
De senere år har han desuden etableret sig som en af Danmarks førende komponister inden for moderne rytmisk musik. Hans tilstedeværelse på scenen løfter julekoncerten til nye kunstneriske højder, så glæd jer til en levende koncertoplevelse, der sender dig direkte ind i julens hjerte – med masser af swing, smil og musikalsk magi.
Køb billetter via Sønderborghus
Vær opmærksom på, at årets julejazz foregår i Multikulturhuset og ikke på Sønderborghus!