Indlæser Begivenheder

Erik Steffensen: Landmarks

15. oktober | 12:00 - 11. december | 16:00

Erik Steffensen: Landmarks

06.09.2025 – 02.11.2025

I udstillingen Landmarks viser Erik Steffensen (f. 1961) en række værker, hvor fotografi og maleri forenes i et nyt æstetisk udtryk. Steffensen henter motiverne i det danske landskab: Fra gamle kornmøller over fyrtårne til store sten aflejret i istiden, der definerer, hvor vi er, og måske endda, hvem vi er.

Steffensens stemningsfulde billeder balancerer mellem det dokumentariske og det drømmende. Hans værker kredser om temaer som erindring, landskab og eksistens og trækker ofte på litterære og filosofiske referencer. Hans billedsprog er præget af en særlig ro og enkelhed, som inviterer beskueren til fordybelse og refleksion.

Erik Steffensen er fotograf, maler og forfatter. Han er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1992 og professor samme sted 1998-2007. Hans kunst er repræsenteret på bl.a. Louisiana, ARKEN, ARoS og Statens Museum for Kunst.

Fakta om udstillingen

Fernisering
Lørdag 06.09.2025 kl. 14-16
Periode:

06.09.2025 – 02.11.2025
Lokalitet:
Augustiana Kunsthal
Entré:
Gratis entré
Støttet af: 
Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond

Share This Event

Detaljer

Sted

  • Augustiana Kunstpark & Kunsthal
  • Palævej 10-14
    Augustenborg, 6440 Danmark
    + Google Maps