Indlæser Begivenheder

Den Nationale Flagdag i Sønderborg

5. september | 15:30 - 18:00

Sønderborg Kommune hylder veteraner fredag den 5. september

Sønderborg Kommune inviterer alle interesserede til at deltage i markeringen af Den Nationale Flagdag for at hylde veteraner fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Arrangementet finder sted på Rådhustorvet fredag den 5. september 2025 med start klokken 15.30 på grund af Kultur- og Idrætsnatten, der begynder kl. 17.

På Flagdagen er veteraner fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet, som er bosat i Sønderborg Kommune, inviteret til at deltage i Flagdagen.

Programmet for Flagdagen inkluderer blandt andet velkomst ved kommunaldirektør Tim Hansen, taler af borgmester Erik Lauritzen og Anders Nordtorp, veteran udsendt til Kroatien. Der vil også blive lagt kranse og buketter ved mindestenen på Rådhustorvet.

Siden 2009 har den 5. september været udnævnt som national flagdag, og Sønderborg Kommune har markeret dagen hvert år for at ære dem, der har deltaget i internationale operationer.

Sønderborg Kommune har udarbejdet en veteranpolitik for at yde støtte og hjælp til tidligere udsendte. Der er ansat en veterankoordinator, og veteranforening og andre militære grupper holder til på Sønderborg Kaserne.

Flagdagens program 2025

Pga. Kultur- og Idrætsnatten er programmet for Flagdagen 2025 fremrykket:

Kl. 15.30 Opstilling på Rådhustorvet

Kl. 15.40 Ceremoni på Rådhustorvet

  • Velkomst v/kommunaldirektør Tim Hansen
  • Musikalsk indslag v/Broager Brandværnsorkester
  • Tale v/borgmester Erik Lauritzen
  • Børnemedaljer uddeles af Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, Tobias Tesch
  • Lægning af kranse og buketter ved mindestenen
  • Tale v/ Anders Nordtorp, veteran udsendt til Kroatien
  • Musikalsk indslag v/Broager Brandværnsorkester
  • Afslutning v/kommunaldirektør Tim Hansen

Kl. 16.30-17: Udskænkning af forfriskning og hotdog ved rådhusannekset for deltagere (arrangementet slutter senest kl. 18)

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Sted

  • Rådhustorvet, Sønderborg
  • Rådhustorvet 10
    Sønderborg, 6400
    + Google Maps