Indlæser Begivenheder

Masterplanen for Hertugernes Augustenborg og drømmen om et UNESCO-trail i grænselandet

8. november | 13:00 - 14:00
Augustenborg er under hastig forandring.
Byens private huse sættes i stand med støtte fra Realdania, A.P. Møller Fonden og Sønderborg Kommune, der har forenet kræfterne i Hertugbyens Restaureringspulje.
Også Slots- og Kulturstyrelsen bakker op om Puljens formål med økonomisk støtte til de fredede huse. Imens er kommunen i fuld gang med planerne for hertugbyens pladser, gader og grønne arealer.
Det og meget mere er led i de ambitiøse planer om at beskytte, bevare og udvikle Augustenborgs unikke kulturmiljø. Augustenborg er nemlig en helstøbt barok hertugby og regnes som et af Danmarks mest enestående kulturmiljøer med verdensarvspotentiale. Og når Hertugbyens materielle kulturarv kobles med Grænselandets immaterielle kulturarv, får ambitionerne for alvor luft under vingerne.
Hør Trine Matter Lindén fra Sønderborg Kommune og Lillian Kristensen fra Hertugbyens Restaureringspulje fortælle om arbejdet med og planerne for genetableringen af Hertugernes Augustenborg og realiseringen af den ambitiøse masterplan.
Oplægsholdere
Trine Matter Lindén, programejer, Sønderborg Kommune og Lillian Kristensen, projektchef, Hertugbyens Restaureringspulje
Arrangør 
Sønderborg Kommune i samarbejde med Hertugbyens Restaureringspulje

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Sted