
Foreningen Garn uden Grænser inviterer til julehygge med “gløgg, sang og strik” tirsdag den 2. december kl. 19 på Sønderborg Kaserne. Tag dit strikketøj med og glæd dig til et par hyggelige timer i godt selskab med andre strikkere og den alsiske duo, Bente Nissen og Tim Hansen. Duoen leverer stemningsfyldt og helstøbt underholdning i god dialog med hinanden og publikum – og gerne på alsisk.
Arrangementet foregår i lokale 223 i foreningshuset Kasernen, Gerlachsgade 5, Sønderborg, og det er gratis for medlemmer. Andre kan dog være med for bare 75 kr.
Tilmelding er nødvendig – af hensyn til beregning af mængden af gløgg – på dette link https://www.fof.dk/da/sonderjylland/kurser/strikkefestival-2026/gug-workshops-og-medlemsarrangementer