
Animationsfilmen ”Reunify”
“Reunify” er historien om to børn, der fører os ind i et magisk univers, hvor træer bærer forbindelsen mellem fortid og nutid, hvor venskaber brydes af krig, men genopdages i fredstider.
Filmen tematiserer følelser omkring omfavnelse af Sydjyllands (Danmarks) voldelige historie og understreger troen på fredelig sameksistens og forsoning på tværs af grænser, nationaliteter og historie.
”Reunify” er filmen som understøtter “Og det er alt nok” – et stort projekt i forbindelse med regeringens indsats for 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland og det dansk-tyske venskabsår 2020.
Filmen, og projektets overordnede formål er gennem visuel produktion og formidling, at udbrede modellen for sindelagsdemokrati til løsning af grænsekonflikter i nutidens europæiske og globale samfund.
Projektet er støttet af Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020 og er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020, der havde som formål at at videreudvikle og intensivere det gode samarbejde mellem de to lande og sætte et internationalt eksempel for fredelig og fremadskuende sameksistens i det 21. århundrede.
Projektet er produceret i 2020 af Center for Animation, Visualisering og Digital Fortælling, The Animation Workshop/VIA University College og Tumblehead Animation Studio
– alle placeret i Viborg, der med sit stærke animationsmiljø er certificeret som UNESCO Creative City.
Filmen varer 7 minutter og vises søndag den 9. november 2025 i tidsrummet kl. 11-13.
Filmen introduceres af Henrik Holmskov, specialkonsulent og UNESCO Projektleder i Viborg Kommune
søndag den 9. november kl. 12:45-13:45 under debatten Hvad kan vi lokalt bruge UNESCO til?
Arrangør
Sønderborg Kommune – i samarbejde med The Animation Workshop og Viborg Kommune