
En musikalsk rejse tilbage til Christian IV’s hof med NordBarok
Publikum i Sønderjylland kan glæde sig til en enestående oplevelse, når NordBarok præsenterer en stemningsfuld koncert i Havnbjerg Kirke søndag den 9. november kl. 16. Her vækkes den fælles dansk-tyske musikalske arv fra 1500- og 1600-tallet til live. Ensemblet består af specialister i tidlig musik og tager publikum med på en fejring af Christian IV’s tid. En tid hvor kunst og kultur var det politiske omdrejningspunkt, der formede båndene mellem nationerne.
Om NordBarok
Musikerne i NordBarok er specialister i historiske instrumenter og historisk sang og er uddannet på nogle af Europas mest prestigefyldte musikkonservatorier. De formår at skabe en levende forbindelse mellem fortidens udtryk og nutidens følelser, og at henvende sig direkte til publikum med 1600-tallets udtryksfulde og farverige musik. NordBarok støttes af Interreg Deutschland-Danmark.
Medvirkende:
Jens Bauer – barokbasun og kunstnerisk ledelse
Anne Mette Balling og Janne Solvang – sopran
Niels Bo Elmgren – bas
Volker Mühlberg – violin
Kirsten Lund Jensen – blokfløjte
Daniel Kurz – theorbe og barokguitar
Sebastian Glöckner – orgel