Indlæser Begivenheder

High5Girls Sønderborg x Danfoss: Design robotter hos Danfoss (for piger 13-16 år)

20. januar 2026 | 16:00 - 19:00
Event Series (See All)

For piger 13-16 år

Er du nysgerrig på, hvordan man går fra en god idé til et færdigt produkt? I dette forløb kigger vi bag kulisserne hos Danfoss Drives i Gråsten og lærer at tænke som en designer og robotingeniør.

På den første workshop besøger vi robotterne i produktionen, og bagefter lærer du selv, hvordan man programmerer intelligente mobile robotter, og hvad man kan bruge dem til.

I de næste to workshops dykker vi ned i den kreative proces bag produktudvikling. Vi starter med ideer, skitser og slutter med en færdig prototype af din egen stemningslampe med unikke farver og lysmønstre, der kan tilpasses dit humør og skabe den perfekte atmosfære i dit værelse.

Vi lærer, hvordan man udvikler produkter med 3D-design og bygger dem med en 3D-printer. I den følgende uge vil vi bruge LED’er til at vække lampen til live og selv programmere den, så den bliver intelligent.

Du skal møde vores inspirerende rollemodeller, bl. a. Minette, elektronikingeniør, og Sabrina, robotingeniør.

 

Ingen erfaring er nødvendig – medbring blot din nysgerrighed og kreativitet!

Der vil også blive mulighed for nye venskaber, hygge og en masse gode snacks.

 

Hvor? Danfoss Drives, Gråsten

Program – 3 hverdage kl 16.00-19.00

START:

Torsdag d. 13. november: Mød robotterne

Tirsdag d. 20. januar: Del 1. Design din egen intelligente stemningslampe

Tirsdag d. 27. januar: Del 2. Design din egen intelligente stemningslampe

 

Vi glæder os til at se dig!

Der er plads til 15 piger – først-til-mølle princippet

Tilmeld dig her: https://high5girls.dk/events/design-robotter-hos-danfoss/

Spørgsmål kan sendes til Marianne på ma@high5girls.dk

Share This Event

4016915
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer