Vær med, når Sønderborg tæller ned til Tour de France

Sønderborg Kommune tæller ned til Tour de France 2022 med et 100-dages program fra 23. marts 2022. Kommunen inviterer nu alle interesserede med ombord til at fylde indhold i programmet og åbner en støttepulje i april.
23. marts 2022 er der 100 dage til, at verdens største cykelløb, Tour de France, kommer til Danmark – og til Sønderborg. Det ønsker Sønderborg Kommune at gøre noget festligt ud af i form af et 100-dages program fyldt med aktiviteter.
Det bliver et stort program med noget for alle, og det kræver mange gode ideer. Kommunen inviterer derfor allerede nu alle til at gøre touren til deres egen. Interesserede kan byde ind med aktiviteter og begivenheder til 100-dages programmet. Til det formål åbner kommunen ”Vores Tour Pulje”, hvor interesserede arrangører i tidsrummet 1. april – 17. august 2021 kan søge om økonomisk støtte til deres lokale arrangementer.
Sønderborg Kommune ønsker i forbindelse med Tour de France, at vi styrker fælleskaber og sammen bygger bro mellem mennesker i ”Verdens Grønneste Målby”. 100-dages programmet sætter fokus på oplevelser og aktiviteter, kultur og idræt, cyklisme samt fransk kultur, sønderjysk kultur, madkultur, bæredygtighed – eller måske noget helt ottende? 

Inspirations-workshop
Alle interesserede inviteres til to workshops, hvor kommunen går i dybden med kriterierne for at blive en del af 100-dages programmet og modtage støtte fra Vores Tour Pulje. De to workshops har til formål at give inspiration til deltagernes egne arrangementer ud fra temaerne cyklisme, fransk kultur, lokalkultur, madkultur samt bæredygtighed. Ligeledes kan arrangørerne få hjælp til at konkretiseres deres ideer, så de er klar til at ansøge om midler fra Vores Tour Pulje. 
De to workshop foregår henholdsvis 8. april og 17. juni i Multikulturhuset på Nørre Havnegade 15 i Sønderborg. Arrangementet kræver tilmelding på www.sonderborg.dk/tour. Hvis forsamlingsbuddet fortsat er i kraft, vil workshopsene blive gennemført online.
Mere information om både Tour de France, 100-dages programmet og Vores Tour Pulje findes på www.sonderborg.dk/tour
 

Seneste nyheder

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Det er indtil 1. januar 2025 lovligt selv at fjerne sit asbesttag, men der er regler, som skal overholdes. Sønderborg Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at asbest er et farligt materiale, som skal behandles forsvarligt. Støv- og asbestfibre er skadeligt for...

læs mere
Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

For fjerde år i træk er Sønderborg Kommune værtskommune for March mod Ensomhed, der er et landsdækkende event med fokus mod ensomhed. March mod Ensomhed i Sønderborg foregår søndag den 1. og mandag den 2. september 2024 Sundhedsudvalget inviterer alle borgere til i...

læs mere
Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark - og torsdag kan du deltage helt gratis. Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på...

læs mere