Når familieliv og storbystemning går hånd i hånd
Sønderborg har udviklet sig meget i de 11-12 år, vi har boet i henholdsvis Aarhus og København og har rigtig meget at byde på – også når man kommer lige fra storbyen.
Vi er især glade for biblioteket, som har det fedeste interaktive børnebibliotek og en smuk udsigt til Alssund, en hyggelig havnepromenade, der både byder på fransk bistro, hjemmelavet is og vinbar, gratis eller meget billige arrangementer for børn på byens kulturhus og ikke mindst alle de gode mennesker, som har taget godt imod os.
Familien Modberg Gaarde i deres hjem i Sønderborg
August 2020
Efter en begivenhedsrig påske i 2019 kørte vi endnu en gang fra Sønderborg til København. Godt trætte efter påskefrokoster og adskillige besøg hos venner og familie, blev vi enige om, at det virkelig kunne være dejligt, ikke at skulle køre den lange vej hver gang vi skulle besøge vores familier. Snakken om at flytte “hjem” til Sønderborg havde vi taget før, men med en lillesøster i ønskebogen og tanken om flere omstændelige ture frem og tilbage til det sønderjyske gjorde udslaget for, at nu skulle det være!Så vi satte gang i en lang proces, der startede med et boligsalg, over kaffemøder i diverse sønderjyske virksomheder, opmagasinering af alle vores ejendele, flytning til en midlertidig bolig, flytning til en lejebolig i Sønderborg og sidst, men ikke mindst, en fødsel.
Her, mere end et år senere, er vi så endelig landet i vores drømmehus i Sønderborg. Om det har været møje besvær og en pokkers masse uvished og ventetid værd? Ja!
En spændende rejse
Det har været en spændende rejse for vores familie. Hård, ja, men nu høster vi frugten af vores arbejde: Børnenes bedsteforældre er kun 10 minutters kørsel væk, vores søns nye børnehave er stor og fin og med kæmpe udeareal, vi har skov og strand inden for gåafstand, vi har råd til at bo både bynært og tæt på naturen i det skønneste hus med rigelig plads til både store og små.Daniel har fået et spændende job i Sydbank, der har givet ham nye udfordringer, større ansvar og et skridt op ad karrierestigen. Jeg har fået lov at føde lillesøster på Aabenraa Sygehus, som på mange måder var en rigtig god oplevelse med dygtigt personale og spritnye og rummelige omgivelser – en solid opgradering fra første fødsel i København.
Vi er så heldigt stillet, at vi både har nogle “gamle” venner her i Sønderborg, men vi har også mødt nogle nye, gode mennesker, så vi er faldet til på rekordtid, synes vi.
Sønderborg byder på mange goder
Sønderborg har udviklet sig meget i de 11-12 år, vi har boet i henholdsvis Aarhus og København og har rigtig meget at byde på – også selvom man kommer lige fra storbyen. Vi er især glade for biblioteket, som har det fedeste interaktive børnebibliotek og en smuk udsigt til Alssund, en hyggelig havnepromenade, der både byder på fransk bistro, hjemmelavet is og vinbar, gratis eller meget billige arrangementer for børn på byens kulturhus og ikke mindst alle de gode mennesker, som har taget godt imod os.
Nu glæder jeg mig til, at jeg skal benytte Tilflytterservice Sønderborg, når jagten snart går ind på et nyt job efter endt barsel.
Kun en halv time fra København
Til slut vil jeg lige nævne, at savner vi København for meget, så er byen jo kun cirka en halv times flyvetur væk, hvilket vi heller ikke tøver med at nævne overfor vores københavnske venner ;).Af: Signe Modberg Gaarde
Har du en god tilflytterhistorie, som du gerne vil bidrage med, vil vi meget gerne høre fra dig.
Kontakt os gerne på tilflytter@sonderborg.dk