Stor lokal opbakning til udstilling om FN’s Verdensmål

Hele september kan man opleve udstillingen 2030 NOW – TÆNKE, SKABE, HANDLE om FN’s Verdensmål på Skøjtebanen i Sønderborg. Samtidig er der lavet aftaler med en lang række foreninger, organisationer og offentlige institutioner, der byder ind med verdensmål-aktiviteter ved udstillingen. Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Mary, deltager i åbningen af udstillingen torsdag den 1. september kl. 14.30.

Kongens Nytorv. Udstillingen har allerede været i København og Aarhus, og efter Sønderborg flytter udstillingen til Aalborg.
Den er belyst om natten og åben døgnet rundt.

Verdensmålene rykker i september til Sønderborg centrum, hvor de faktisk kommer så tæt på, at man kan se flotte billeder og læse om dem, når udstillingen 2030 NOW – TÆNKE, SKABE, HANDLE kan ses på Nørrebro 1. Her kan borgere og turister helt gratis blive klogere på FN’s Verdensmål og få inspiration til, hvordan man selv kan støtte op om målene. Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Life Exhibitions og FN-forbundet.

Sammen med udstillingen har foreninger, organisationer og offentlige institutioner budt ind med en lang række aktiviteter, der er med til at sætte spot på verdensmålene. I løbet af september er der indtil videre arrangeret 16 forskellige aktiviteter, der spænder bredt over FN’s 17 verdensmål. Det drejer sig om naturskattejagt, organiske solceller, det manglende link til effektiv strøm, fremme af vild natur, Quiz med Soroptimst international, verden bedste morgen, frisk mad og meget andet, og der forventes flere aktiviteter.

Tom Hartvig Nielsen, formand for Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter i Sønderborg Kommune, håber, at mange vil besøge udstillingen og tage del i de mange aktiviteter.

– Vi er rigtig glade for, at udstillingen 2030NOW kommer til Sønderborg, og at mange lokale institutioner bakker op med en række arrangementer og aktiviteter. Vi tror på, at udstillingen – sammen med de lokale aktiviteter – er med til at inspirere skoler, ungdomsuddannelser, familier og andre til at arbejde med verdensmål, så vi kan få verdensmålene ud og leve. I Sønderborg Kommune har vi en ambition om at sætte bæredygtighed i fokus, og vi arbejder på at gøre FN´s 17 verdensmål til hverdagsmål – blandt andet gennem Center for Verdensmål. Det handler blandt andet om, at børn og unge får verdensmål ind i deres liv som helt naturlige være- og handlemåder, siger han.

Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Mary, deltager i åbningen af udstillingen torsdag den 1. september kl. 14.30.

Samme dag finder den første verdensmål-aktivitet sted, hvor kunstnerduoen Gamborg/Magnussen udfører performance “Almindelige Kål” og uddeler 1.000 kålhoveder til de fremmødte. Aktiviteten handler om at forædle kål og ændre dets betydning for os, og kunstprojektet knytter sig til FN’s verdensmål nummer 2 om at mindske sult og sikre bedre og bæredygtig ernæring.

Du kan finde alle aktiviteter i Sønderborg her:

Fakta om 2030 NOW
2030 NOW er bygget op over TÆNKE – SKABE – HANDLE. TÆNKE er en præsentation af visionen med målet og nogle af perspektiverne i det. SKABE præsenterer en dansk/nordisk kunstner, der viser et værk med relation til målet. HANDLE præsenterer ildsjæle og aktivister fra hele verden, som arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden.
Et spektakulært foto, taget af den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand (Jorden set fra Himmelen) indleder hvert mål. Udstillingen vil inspirere, overraske og ikke mindst engagere i vores fælles fremtid.
2030 NOW kan opleves i Sønderborg fra den fra 1. september til 2. oktober. Udstillingen har allerede været i København og Aarhus, og efter Sønderborg flytter udstillingen til Aalborg.
Udstillingen er gratis at opleve. Den er belyst om natten og åben døgnet rundt.
Læs mere om 2030 NOW på www.2030now.com

Seneste nyheder

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Det er indtil 1. januar 2025 lovligt selv at fjerne sit asbesttag, men der er regler, som skal overholdes. Sønderborg Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at asbest er et farligt materiale, som skal behandles forsvarligt. Støv- og asbestfibre er skadeligt for...

læs mere
Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

For fjerde år i træk er Sønderborg Kommune værtskommune for March mod Ensomhed, der er et landsdækkende event med fokus mod ensomhed. March mod Ensomhed i Sønderborg foregår søndag den 1. og mandag den 2. september 2024 Sundhedsudvalget inviterer alle borgere til i...

læs mere
Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark - og torsdag kan du deltage helt gratis. Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på...

læs mere