Royal Run uden restriktioner: Det bliver en folkefest

Foto: Jan Kejser
Den 12. september løber godt 20.000 tusinde deltagere Royal Run sammen med Kronprinsen i Sønderborg. Efter to udsættelser på grund af coronarestriktioner er meldingen fra Kongehuset og arrangørerne klar: Royal Run kan gennemføres helt som oprindeligt planlagt, og datoen ligger fast.
Der skulle have været Royal Run den 1. juni 2020. Det blev flyttet til den 6. september 2020. Og så blev det flyttet igen til den 12. september 2021. Med sundhedsmyndighederne nyeste genåbningsplan står det klart, at Royal Run kan gennemføres i den velkendte stil.
 
Det vækker begejstring hos Sport Event Syd, der er arrangør af det sønderjyske Royal Run, og nu går i gang med at sælge de omkring 4.000 ledige startnumre:
 
– Vi er utrolig glade og lettede over, at løbet kan afvikles helt uden restriktioner og med masser af glade mennesker. Datoen er blevet flyttet et par gange, og derfor er der desværre nogle af deltagerne, der ikke kan den 12. september. Men det betyder også, at det nu er muligt at sikre sig et startnummer til det populære løb, der ellers har været helt udsolgt. Man skal nok ikke vente for længe, for billetterne blev oprindeligt revet væk på få dage, og vi regner med at de ledige startnumre hurtigt får nye ejere, så vi igen kan melde fuldt hus i Sønderborg, siger eventchef Per Hussmann.
 
Værtskommunen Sønderborg glæder sig også over udsigten til at løbet kan afvikles som oprindeligt planlagt.
 
– Vi vil i løbet af sommeren komme til at opleve, hvordan den ene restriktion efter den anden bliver fjernet, og verden begynder at ligne sig selv igen. Royal Run bliver den første store begivenhed i Sønderborg i 1½ år, hvor vi ikke bliver nødt til at dele os op, skrue ned eller indføre begrænsninger. Det bliver en folkefest for fuld skrue. Vi trænger sådan til at være sammen, og jeg kan faktisk ikke komme på noget bedre, end et folkeligt motionsløb, hvor alle kan være med, og med masser af aktiviteter i gaderne, siger formand for Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Helge Larsen.
 
Løb i de smukkeste omgivelser
Der er fortsat ledige startnumre på alle tre distancer: One mile, 5 km og 10 km. Uanset hvilken distance man vælger, og om man vælger at løbe eller gå, kommer man ud på en smuk tur gennem Sønderborg, den omkringliggende natur og forbi nogle af områdets seværdigheder.
 
Der vil dagen igennem være godt gang i Sønderborgs gader med blandt andet musik på Rådhustorvet og streetfood langs Perlegade. Derudover planlægger Sønderborg Kommune i ugerne op til løbet en række side-runs for børn, unge og ældre på kommunens skoler, daginstitutioner og plejecentre.
 
Tilmeldingen til Royal Run 2021 foregår via www.royalrun.dk

Seneste nyheder

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Det er indtil 1. januar 2025 lovligt selv at fjerne sit asbesttag, men der er regler, som skal overholdes. Sønderborg Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at asbest er et farligt materiale, som skal behandles forsvarligt. Støv- og asbestfibre er skadeligt for...

læs mere
Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

For fjerde år i træk er Sønderborg Kommune værtskommune for March mod Ensomhed, der er et landsdækkende event med fokus mod ensomhed. March mod Ensomhed i Sønderborg foregår søndag den 1. og mandag den 2. september 2024 Sundhedsudvalget inviterer alle borgere til i...

læs mere
Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark - og torsdag kan du deltage helt gratis. Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på...

læs mere